og 'Nej tak til stjernestøv i skolen' Under disse overskrifter skriver Fyns Amts Avis d. 3/3 2007 om bl.a. Torbens kritik af 'Månedens skole'.
”Kredsformændene i Odense og på Sydfyn har nemlig vendt ryggen til det nye fælles initiativ fra Danmarks Lærerforening og Undervisningsministeriet der hver måned i det kommende år vil kåre ’Månedens skole’.
En tom skal uden indhold, det rene reklamepjat, siger Torben Møller Petersen, formand for de sydfynske lærere. (…) I ’Månedens skole’ er det kun ildsjælene man får øje på, men uden dem der holder sammen på det hele, var der slet ikke plads til ildsjælene. (…) Torben Møller Petersen er både forundret og bekymret over at hans egen hovedorganisation og forbundsformand Anders Bondo Christensen har sagt ja til at samarbejde med ministeriet om projektet. Og han er spændt på at høre hvad de sydfynske lærere mener når de mødes til generalforsamling om godt en uge.
-De fleste vil nok trække på skuldrene og tænke: Hvad så! Men jeg tror også at der er nogle der vil tage sig til hovedet og sige: Har Danmarks Lærerforening virkelig ikke andet at tænke på imens vi er ved at gå ned med stress på grund af arbejdspres, siger Torben Møller Petersen. Han overvejer nu at fremsætte et forslag om at Sydfyns Lærerkreds *) begynder at kåre dagens lærer’.
-Så vil alle lærere i løbet af 3 år have haft titlen, og det fortjener de, siger han.
*) Amtsavisen må have glemt at lærerkredsens navn er Øhavets Lærerkreds.


