Under denne overskrift skriver Fyns Amts Avis d. 12/3 2008 om udsigten til at Nordre Skole nu forbliver på Mølmarksvej:
Torben Møller Petersen, formand for de sydfynske lærere, ser også frem til en løsning på Mølmarksvej. Proceduren har været dårlig, og den politiske uklarhed har påvirket lærerne meget - ikke kun på Nordre Skole, men også i Tved og på Thurø, men det vigtigste er at man træffer en beslutning så man kan få sendt et signal om at Nordre Skole eksisterer, og at forældrene roligt kan melde deres børn ind, siger Torben Møller Petersen.
Han er bekymret for pladsforholdene på Mølmarksvej, og han frygter at byggefasen kommer til at trække ud: Jeg har hørt at man først kan blive færdig om tre år, men det må da kun være fordi man ønsker at strække økonomien. Det kan da ikke tage tre år - se at komme i gang, lyder opfordringen.


