Under denne overskrift bringer Fyns Amts Avis d. 6/11-09 en artikel om resultatet spørgeskemaundersøgelsen på Rudkøbing Skole
"Resultatet af den spørgeskemaundersøgelse der i oktober blev gennemført blandt lærerne på Rudkøbing Skole, viser at det står dårligt til med det psykiske arbejdsmiljø.
Besvarelserne indikerer at der er problemer med blandt andet samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse, kommunikation og medarbejderinddragelse.
På et møde forleden mellem Langeland Kommune repræsenteret ved kommunaldirektør Jørgen Christiansen, servicedirektør Thomas Rosenqvist og børne- og kulturchef René Nielsen, skolens ledelse, bl.a. skoleleder Berit Falster Hansen, medarbejderrepræsentanter og Øhavets Lærerkreds, er det blevet besluttet at handle hurtigt for at få løst problemerne. 19. november holdes et nyt møde, og ved den lejlighed skal ledelsen på Rudkøbing Skole en handleplan samt en tidsplan.
- Spørgeskemaundersøgelsen er bestemt kritisk, så vi skal have iværksat handleplanen hurtigst muligt."
"Lærernes faglige repræsentanter, tillidsrepræsentant Susanne Mortensen og sikkerhedsrepræsentant Lone Pedersen, nedlagde i september deres hverv med øjeblikkelig virkning. Siden har kommunikationen mellem konfliktens to parter været ført på et højere niveau. Langeland Kommunens topledelse har forhandlet direkte med Øhavets Lærerkreds."


