DR's P4 bringer d. 25/2-09 flere nyhedsindslag vedr. indberetninger til kommunen.
P4: Mange lærere indberetter ikke hvis de har mistanke om at et barn er udsat for vold eller misrøgt. Det viser en undersøgelse DR Fyn har lavet blandt de fynske lærere og langt størstedelen angiver som årsag at kommunen alligevel gør for lidt - en frustration som formanden for Sydfyns Lærerkreds (der burde have været sagt Øhavets Lærerkreds, red.) Torben Møller Petersen deler.
Torben: Ventelisten er alt for lang (...). Systemet fungerer stort set ikke omkring disse svage børn. Der er oceaner af ventetid, og vi taber børn på gulvet (…) Ja, jeg vil sige, det er simpelthen en skandale og en skændsel at kommunerne agerer på den måde de gør i øjeblikket.
P4: Du har haft (kontakt) med socialrådgivere i kommunen og også politikere. Fremhæver du de ting her?
Torben: Yes, og det kan ikke komme bag på nogen, så det er dybt, dybt kritisabelt.
P4: Både lærere og socialrådgivere har gjort kommunen opmærksom på at der er for få socialrådgivere til de mange opgaver der skal løses.


