Under denne overskrift bragte Fyns Amts Avis d. 7/10 2010 nedenstående læserbrev:
I debatten om skolestrukturen i Svendborg Kommune fremføres det tit, at der er 46 tomme klasselokaler på kommunens skoler svarende til omkring 1000 tomme elevstole.
Det tal er egnet til at give et forsimplet billede af situationen og dermed gøre det det nemt at påstå, at nu må der da også gøres (nedlægges) noget.
Vi har i Øhavets Lærerkreds efterprøvet dette tal og fundet frem til, at der faktisk er 51 tomme lokaler, men at det kun er de 19, der decideret er tomme (418 elevstole).
Dertil kommer lokaler – mestendels grupperum - hvoraf en del forholdsvist smertefrit kan inddrages til klasselokaler, men resten – lidt under halvdelen – bruges faktisk til formål, som det vil være svært at undvære, hvis man skal drive en tidssvarende skole.
Der er fx tale om faglokaler, lærerarbejdsrum og lokaler, der bruges til edb m.m. Hvis man i den oprindelige optælling havde medregnet endnu flere faglokaler, kunne man have fået et langt større tal – ja, faktisk lige det tal, man måtte ønske sig, lige fra 418 tomme elevstole og opefter.
I virkeligheden er det nogle helt andre tal, der er interessante for politikerne, nemlig hvor få klasser man kan nøjes med at oprette, hvis man ændrer skoledistrikterne og først opretter nye klasser, når elevtallet overstiger 26 – og desuden samler mange elever fra bestemte årgange på samme skole (børne- og ungeskoler).
Det var da også her, Jesper Kiel havde en pointe på borgermødet d. 29/9, at det med at det var godt at samle årgangene, var noget man fandt på, da man så hvor meget man kunne spare. Nogle påstår, at det giver en større kvalitet/faglighed at gøre dette, men det er der faktisk ikke belæg for at sige. Kvaliteten kommer kun ind i billedet på den bagvendte måde, at man fremover slipper for de årligt gentagne besparelsesøvelser, der sænker kvaliteten.
Øget kvalitet får man først, hvis man er villig til at geninvestere en del af besparelsen i det nye skolevæsen.
Steen Pilgaard Toft
Øhavets Lærerkreds
