Under denne overskrift bringer Fyns Amts Avis d. 15/2 2010 en artikel om at lærerne på Hou Skole klager over indblanding i renoveringsplanerne for Snøde Skole
"Lærerne på Hou Skole har også klaget deres nød til fagforeningen Øhavets Lærerkreds i Svendborg. Formand Torben Møller Petersen har i den anledning sendt et brev til borgmester Bjarne Jensen (V):
-Jeg er nødt til at reagere skarpt på at lærerkredsens medlemmer atter kastes ud i usikkerhed med yderligere negativ påvirkning af et i forvejen voldsomt belastet arbejdsmiljø - et arbejdsmiljø der blandt andet er præget af strukturændringerne og de mange afskedigelser, skriver han.
-Jeg skal derfor bede dig om som borgmester at være med til at sikre vore medlemmer et sundt arbejdsmiljø ved meget klart at melde ud hvad der er besluttet, samt at det står helt fast så både politikere og den selvbestaltede initiativgruppe nu indstiller sig på positivt at arbejde med ud fra de trufne beslutninger, skriver Torben Møler Petersen."


