Under denne overskrift skriver Fyns Amts Avis d. 28/3 2010 om Torben Møller Petersens afgang som formand for Øhavets Lærerkreds
"De 1400 medlemmer skal nu til at vænne sig til at formanden ikke længere hedder Torben Møller Petersen. Det har han heddet de sidste 24 år.
- Men nu er jeg efterhånden blevet 62, så nu må det være på tide at lade andre komme til, fortæller Torben Møller Petersen.
1. april afgiver han derfor pladsen til lærerkredsens nuværende næstformand Lone Clemmensen for selv at kaste sig ud i en travl hverdag som pensionist. (...) Lone er valgt uden modkandidat. (...) Anderledes var det for 24 år siden. Her valgte hele den daværende bestyrelse at nedlægge hvervet, og da Torben møller Petersen var så uforsigtig at mene noget om det, blev han taget på ordet og valgt direkte ind i en ny bestyrelse som formand.


