Øhavets Lærerkreds' formand Lone Clemmensen udtaler til i TV2 Fyn d. 12/8 2010 om administrationens forslag til en ny skolestruktur i Svendborg Kommune.
Forslag om nedlæggelse af seks skoler
Hun blev blandt andet spurgt om hvad hun sagde til at forslaget indebar nedlæggelse af seks skoler.
”Jeg synes det er en ret voldsom udmelding der er kommet fra forvaltningen i øjeblikket, og det får også en masse konsekvenser for elever og lærere og pædagoger i det kommende år. Det betyder også især nu at man har taget det ud fra et økonomisk incitament, og jeg håber på at politikerne også får tænkt nogle pædagogiske tanker ind omkring en skoleudvikling der skal være i forhold til de strukturændringer der også ligger. Det er ikke kun skolenedlæggelser – det er også strukturændringer.”
Forslag om 7 til 8 spor i overbygningsskole
Derefter blev hun spurgt om hvad hun sagde til at Hømarkskolen skulle opstå som ny skole med elever fra 7. - 10. kl. i 7 til 8 spor med mulighed for faglig og pædagogisk udvikling.
”Jamen, jeg kan jo godt høre at der lyder godt, og det har jo også været intentionerne mange steder at man har lavet sådanne overbygningsskoler, og det kan også godt gå hen og blive et rigtigt godt område her. Det man så bare skal huske på at der er en økonomisk besparelse i forslaget. De lukker 27 klasser, og det betyder også at klassekvotienterne går op. Jeg vil huske på at man også tager ind i overvejelserne at der skal ekstra lærer- og pædagogkræfter til at løse nogle af de opgaver fordi Svendborg Kommune også har en rummelighedspolitik på folkeskoleområdet.
Den skal der også tages hensyn til så både normalklasseelever og børn med specielle behov bliver dækket ind.”
Plads til forbedringer
Til sidst blev hun spurgt om der var plads til forbedringer i administrationens forslag.
”Jeg synes der er plads til forbedringer. Jeg håber også at der bliver tid til at komme med indsigelser og forlag til hvordan denne her plan kan udvikles.”


