Under denne overskrift skriver Fyns Amts Avis d. 8/1 2010 om fyringerne på Langeland
"Han (dvs. Øhavets Lærerkreds´ formand Torben Møller Petersen, red.) har ikke tidligere i sine 23 år som lærerformand oplevet en lignende situation.
-Alene omfanget af afskedigelser på Langeland er voldsomt og enestående i negativ forstand, men derudover har jeg aldrig oplevet at en kommune har fyret lærere på grund af arbejdsmangel. 20 lærere ud af 127 er et meget højt tal i forhold til kommunens størrelse.(...) Langeland Kommune skiller sig altså af med 16-17 % af lærerkorpset ..."
"Lærerkredsen har fået de første henvendelser fra fyrede lærere der gerne vil have en samtale med deres fagforening om deres situation.
-Vi har meddelt lærerne at de endelig skal kontakte os både i og uden for kontortiden hvis de har brug for at snakke. Men det ulykkelige er at vi ikke vil kunne komme med opmuntrende nyt til dem om at der er lærermangel andre steder i lokalområdet. Selvfølgelig kan der være ledige stillinger her og der, men vi skal på den anden side af Storebælt før der decideret er brug for lærere i den store stil, og det kan jo være svært at bryde op hvis man har hus og familie på Langeland eller i Svendborg, siger Torben Møller Petersen.
Øhavets Lærerkreds har været involveret i den proces der er gået forud for gårdsdagens afskedigelser, blandt andet den ønskerunde lærerne skulle ugennem.
-Langeland Kommune har forsøgt at imødekomme alle ønsker, men det siger sig selv at der må blive overskud af nogle fag og typer lærere, og de det går ud over, er naturligvis kede af det og vrede. Uanset hvor objektivt udvælgelsen er forergået, vil de føle sig valgt fra, og det kan blive svært for dem at skulle arbejde helt frem til sommerferien, siger Torben Møller Petersen."
(I overskriften nævnes tallet 26, og i teksten nævner Torben tallet 20. Tallet 20 er det antal lærere der er afskediget. De resterende lærere går på pension, red.)


