Under denne overskrift skriver Fyns Amts Avis d. 16/1 2010 om et ekstraordinært møde i UCL's bestyrelse vedr. lukningen af Skårup Seminarium. Mødet skal rydde evt. usikkerhed om forløb og procedure af vejen, og om beslutningsgrundlaget har været tilstrækkeligt.
"Hermed imødekommer han (Poul Erik Madsen, bestyrelsesformand i UCL, red.) kritikken fra blandt andre formanden for Øhavets Lærerkreds Torben Møller Petersen der også er medlem af UCL's bestyrelse. Han har nemlig tidligere langet ud efter formanden og rektor Erik Knudsen fordi de bevidst tilbageholdt Aage Nipper-notatet."


