Under denne oveskrift skriver Fyns Amts Avis d. 10/2 2010 om beslutningen om at lukke Skårup Seminarium
"Beslutningen blev truffet med det samme stemmetal som første gang. 10 stemte for at lukke mens de to repræsentanter for de studerende og formanden for Øhavets Lærerkreds Torben Møller Petersen stemte imod."
"Det er et stort problem at være udkantsområde i dag i forhold til at tiltrække studerende. Det er ikke engang sikkert at Odense er nok. Det er Århus og København vi er oppe imod, siger Torben Møller Petersen."
"På spørgsmålet: Men Sydfyn får lov at beholde pædagoguddannelsen? svarer Torben:
-Ja, men jeg kan godt frygte at den også får problemer med at tiltrække studerende fordi der ikke også er en læreruddannelse og mulighed for at have fællesfag i fx pædagogik og psykologi. Det kan pædagogerne ikke have sammen med andre uddannelser.
-Det er måske lidt naivt, men når man laver en lov der påbyder at tage særlige hensyn til udkantsområder, så synes jeg ministeren skal håndhæve det. Men jeg ved da godt at det koster penge, siger Torben Møller Petersen."


