Under denne overskrift skriver Fyns Amts Avis d. 11/3 2011 om Udvalget for Børn og Unges indstilling til Byrådet i Svendborg om at indførelsen af helhedsskolen udskydes
Det bliver vel modtaget i Øhavets Lærerkreds at helhedsskolen (...) ikke skal indføres allerede efter sommerferien. (...)
- Det er fint at de endelig lytter lidt til hvad lærerne siger, og det der står i høringssvarene, men jeg ser gerne at de ruller endu mere af planen tilbage. Det er en god begyndelse, men der er lang vej endnu før vi er nået så vidt som til at kunne sige at det er en god skoleplan, konstaterer Lone Clemmensen der ikke er i tvivl om hvor hun helst ser at politikerne foretager ændringer i skoleplanen.
- De er nødt til at tage fat i ideen omkring børneskoler og ungeskoler. Vi har ikke set nogen som helst dokumentation for at det er en god ide. Børn, forældre og lærere ender med at blive prøveklude i de skoler. Det er mest af alt et eksperiment, og jeg kan godt være bekymret for konsekvenserne, siger Lone Clemmensen, der ikke lægger skjul på at hun er tilhænger af at skoler skal gå fra 0.-9. kl.
Lone Clemmensen er bevidst om at omlægningen af Hømarkskolen til en udskolingsskole for elever i 7.-9. kl. er tænkt som en løsning på et integrationsproblem i Hømarken, men hun sætter spørgsmålstegn ved om der overhovedet er et integrationsproblem.
- Jamen, hvad ved vi om det integrationsproblem? Hvad er det for en situation vi skal have løst? Det er ikke defineret, og jeg synes da også det er værd at bemærke at når det gælder ungdomsuddannelser, så har Nordre Skole som i en etnisk sammensætning minder meget om Hømarkskolen, opnået fremragende resultater. Jeg synes det er noget af det de bør se på, og så bør de insistere på at gennemføre en plan. De bør i det mindste udskyde den dell af skoleplanen et år så også den kan forberedes ordentligt, fatslår hun.


