Under denne oversklrift skriver Fyns Amts Avis d. 9/4 20011 om lærerfyringer på Ørstedskolen på Langeland
"Lærerne havde på forhånd tilkendegivet hvordan de ville foretrække at få meddelelsen hvis det var dem der skulle afskediges. Derfor blev medarbejderne ikke samlet til stormøde, men fællestillidsrepræsentant Susanne Clausen der også sidder i bestyrelsen for Øhavets Lærerkreds, var på skolen for at støtte kollegerne, og også tillidsrepræsentant Lone Pedersen og suppleant Jonna Irene Pedersen stod til rådighed."
"Afskedigelserne kommer kun et år efter at Langeland Kommune som følge af den nye skolestruktur måtte fyre 26 lærere. Ikke alle har fundet nyt arbejde, og med lignende fyringsrunder i både Faaborg-Midtfyn og Svendborg kommuner kan det blive svært for de seks lærere at finde nyt arbejde.- vi ved at der stadig er ledige fra sidste års fyringsrunde i Langeland Kommune, og andre sidder i midlertidige stillinger. Om få år vil der være udbredet lærermangel fordi de store årgange går på pension, men det er jo en ringe trøst lige nu, siger formanden for Øhavets Lærerkreds Lone Clemmensen."


