En folkeskole som alt for ensidigt er begyndt at fokusere på de boglige fag med fokus på målbare ting.
Kompetencefattigdom
Den sociale mobilitet er gået i stå. Der er skabt en ny ulighed hvor det ikke er økonomisk fattigdom, men kompetencefattigdom der skaber en stadig større uddannelseskløft. Der er sket en akademisering af uddannelserne som forudsætter at eleverne kommer fra veluddannede hjem så forældrene kan hjælpe dem. Og der er sket en individualisering med valgfrihed og ansvar for egen læring som idealerne. Men de er ødelæggende for de mange børn og unge der ikke har lært hvordan man tager ansvar for egen læring. Endelig er det lykkedes regeringen at gøre alle velfærdsuddannelserne til lavprestige. Dette er hovedkritikpunkterne i den kommentar socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt og Christine Antorini har skrevet i Folkeskolen d. 2. maj.
De bogligt begavede pigers skole
Kommentaren ser ud til at være koordineret med Thorning-Schmidts 1. maj-tale: "I den danske folkeskole møder elever og forældre i dag ord og begreber som ansvar for egen læring, synopsis, perspektivering og problemformulering. Hånden på hjertet: Vi er ved at gøre folkeskolen til et mini-universitet uden at kende prisen. Vi har gjort folkeskolen til de bogligt begavede pigers skole og ikke til alle børns skole. Folkeskolen der skulle give alle børn lige muligheder, skaber i dag nye uligheder. Vi skal have en folkeskole hvor der er plads til alle. Også de drenge der vipper på stolen når læreren taler om tværfaglighed."
Anders B.: Vrøvl
Jyllandsposten.dk der åbenbart har haft forhåndskendskab til talen, bringer dagen før en kommentar fra Anders Bondo hvor han afviser at folkeskolen i dag bygger på ansvar for egen læring: ”Det er noget vrøvl. Der er enkelte skoler og enkelte lærere der har eksperimenteret med den læringsteori, men jeg har været lærer siden 1982 og mødt i tusindvis af ansvarlige lærere der altid har taget det fulde ansvar for at deres elever lærte noget.
Han medgiver, skriver Jyllandsposten, at nogle elever har bedre forudsætninger for at begå sig i projektarbejde, men her er det netop op til lærerne at hjælpe børn fra mindre boglige hjem tilstrækkeligt. Den debat vil han gerne være med til at rejse. ”Men jeg vil stærkt advare mod udenadslære som alle børn kan lære, men som ingen kan bruge i dag.”
Bertel H.: Godt med socialdemokratisk selvopgør
Også Bertel Haarder får lejlighed til at aflevere en replik til 1. maj-talen: ”Det er da godt at hun tager et selvopgør med socialdemokratisk uddannelsespolitik. Det har jeg gjort op med i 20 år, for er der nogen der har stået for synspunktet ansvar for egen læring, er det Socialdemokraterne.”
Marianne J.: Synd at opgive arbejdsform
Og Marianne Jelved citeres for dette synspunkt: ”Det er jo synd at opgive at lære børn med en bestemt social baggrund en arbejdsform som faktisk er helt afgørende i et videnssamfund. Spørgsmålet er selvfølgelig om skolen gør det godt nok, men dette minder mig om det som Ritt Bjerregaard fik skudt i skoene i 70'erne, nemlig at det alle ikke kunne lære, skulle ingen lære.”
Akademisering som konsekvens af lovændringerne
På Deadline på DR2 søndag aften (d. 4/5-08) diskuterer Anders Bondo med Christine Antorini.
Her siger Bondo at han ser en folkeskole som alt for ensidigt er begyndt at fokusere på de boglige fag med fokus på målbare boglige ting. Endvidere siger han at det er betænkeligt at nogle af de fag som har været vigtige for de svage drenge som bliver skoletrætte, er blevet nedtonet – netop fordi man har fokuseret entydigt på de boglige fag og har indført nationale test som i den grad ensporer folkeskolen. Timetallene i historie og dansk er sat op, og for at finansiere det i kommunerne er man nede på minimum i andre fag (måske især de kreative). Det er en konsekvens af den politik der er ført på Christiansborg (underforstået de ændringer i folkeskoleloven som Socialdemokraterne selv har været med til at stemme igennem). Anders Bondo mener at problemet var at vi slet ikke fik debatten. Det blev kørt hen over alle, og så har man siddet i en snæver kreds i Folketinget og gennemført en folkeskolelov, og konsekvensen af eksempelvis de nationale test har vi aldrig haft mulighed for at diskutere fordi de bare skulle gennemføres. Det stod i regeringsgrundlaget.
Han forsvarer projektopgaven med at den er et vigtigt element i elevernes undervisning, og at vi ikke blot kan smide den væk fordi det er en akademisering – det er noget børnene skal lære.
Hans udgangsreplik i Deadline er at vi skulle fokusere på hvordan vi kan støtte de svage elever i stedet for bare at proppe dem ind i normalundervisningen i rummelighedens hellige navn.
Steen (8/5-08)
