”Lige nu ligger det i retorikken at bare vi måler, sker der en forbedring og udvikling. Vi skal teste og teste – helt ind til knoglerne. Underforstået at hvis vi blot tester, så får vi styr på kvaliteten.” Peter Dahler Larsen
Helt ind til knoglerne
Et dokumentationsstop – der er hvad professor i evaluering ved Syddansk Universitet Peter Dahler-Larsen foreslår fordi der i for stort et omfang er dømt test, måling og evaluering i den danske folkeskole. Det er godt nok en drilleide, siger professoren i tidsskriftet Asterisk*), men hans pointe er at hvis man indførte et dokumen-tationsstop, ville man tvinge politikerne til at prioritere hvad de vil vide. ”Lige nu ligger det i retorikken at bare vi måler, sker der en forbedring og udvikling. Vi skal teste og teste – helt ind til knoglerne. Underforstået at hvis vi blot tester, så får vi styr på kvaliteten,” siger han og tilføjer det efterhånden lidt tyndslidte, men præcise udtryk: ”Men grisen bliver altså ikke tungere af at blive vejet.”
Fantastisk
Professoren udtaler også at vi i Danmark har en alt for lang tradition for ikke at undersøge hvordan noget virker.” Inden man får den tanke at der her er tale om en kritik af lærerne skal man skynde sig at læse videre: ”De nationale test er et fantastisk eksempel. Først gør man dem obligatoriske, og derefter undersøger man om de virker. Hvorfor lavede man ikke en dummy i Vissenbjerg Kommune og undersøgte grundigt hvad der fungerede før man gjorde testene obligatoriske på landsplan?” spørger Peter Dahler-Larsen. Dette er ikke den eneste lejlighed han benytter til at bruge ordet fantastisk. De ranglister af skoler som CEPOS bl.a. er fortaler for, kalder han også fantastiske, og det gør han fordi de viser hvor lidt der skal til for enten at kvalificere eller underminere validiteten: ”Lad os sige at Hjalteskolen kommer ud som nr. et, så er der nogen der tror de ved noget helt essentielt om skolekvalitet ved at kigge på Hjalteskolen. Men det fede er når man kører samme analyse to år i træk. Så ser man at de flakser. Nu er Hjalteskolen måske nr. 866. Og det tyder på at målingen siger mere om elever, lærere, censorer og den test der bliver givet – end om skolens kvalitet. Men det kan man jo finde ud af hvis man læser den slags tabeller kyndigt.”
Herunder bringes yderligere et par citater fra artiklen:
Kvalitetsbegrebet sættes over styr
”Kvalitet i skolen er svær at måle – og noget vi diskuterer meget. Når man sætter ind med målinger for at rationalisere, får man ikke mere kvalitet, men man risikerer at gøre selve det der måles på til kvalitet, og i værste fald kan det sætte vores kvalitetsbegreb over styr.”
Afledte virkninger
””Teaching to the test” er en af de farer han peger på. Og det har som han siger, en række afledte virkninger. Fx er man nødt til at revidere hvad man underviser i, for det er ikke alt der egner sig til test. Inden for biologien fx vil et spørgsmål som ’hvad spiser haren?’ vinde over et spørgsmål som hvordan forstår man økologiske sammenhænge?, fordi det er nemmere at teste.”
Nu skal vi fandeme teste
”De der vil teste, er gået til angreb på skolen med en meget borgerlig retorik om at ’nu skal vi fandeme teste’. I stedet kunne de have sagt: Lad os starte et nyt sted, lad os lytte til hvad I gør og bruge det I ved – lad os prøve at vidensbasere.”
Hvad er det for en uddannelse vi skaber?
””Jeg er sikker på at mange i dag abonnerer på ideen om at bare noget forebygger og sikrer, så er det vejen frem. I gamle dage havde vi evaluering med henblik på at lære noget om hvad vi havde gjort. Vi erkendte at fremtiden var usikker. Efter at vi har gjort evaluering obligatorisk, er det som om vi skal sætte os på fremtiden inden den er indtrådt.” Og spørgsmålet er så hvad det er for en uddannelse vi skaber, påpeger Peter Dahler-Larsen. ”Der er begavede voksne og erhvervsfolk der peger på at det i hvert fald ikke er grænseoverskridende og spændende iværksættere der kommer ud af defensiv tænkning på test, sikring og standardisering.””
Svært for mange at gå i dialog om hovedløse test og målinger
Nu skal man dog ikke forledes til at tro at evalueringsprofessoren er modstander af evaluering. Han mener fx at man i folkeskolen ikke har tradition for at undersøge praksis. Den danske lærer er ikke i så høj grad en vidensperson som en fællesskabsperson. ”Derfor er det svært for mange lærere at gå i dialog om til tider hovedløse test og målinger – og fx sige: Vi ved bedre end læseundersøgelsen – og vi har tre forslag til hvad vi kan gøre.”
Steen (21/4-08)
*) Asterisk nr. 40 april-maj 2008. Udgives af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.
