Samarbejde mellem Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening.
Godt samarbejde skaber de bedste resultater
'Håndgreb i samarbejdets svære kunst – når lærere og socialrådgivere samarbejder om udsatte børn' er navnet på en pjece som er resultatet (eller en udløber af) af et samarbejde mellem Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening (Projekt Hånd om alle børn). Alle TR har fået tilsendt et eksemplar plus yderligere et til deres skoleleder. Pjecerne formidles gennem kredskontorerne. Pjecen viser hvordan et godt samarbejde mellem de parter der har ansvaret for børn og unge i skolen, vil skabe de bedste resultater. Der henvises også til erfaringer fra inddragelse af fem kommuner i projektet.
Underretningspligten
Et af kapitlerne handler om underretningspligten. ”Som lærer og pædagog har du ifølge Serviceloven pligt til at underrette kommunen hvis du skønner at børn har behov for særlig støtte ud over hvad skolen kan yde. (…) Bortset fra tilfælde med vold eller andre overgreb er der ikke faste grænser for hvornår du skal underrette. Der er grund til at underrette hvis barnet ikke udvikler sig alderssvarende, isolerer sig, er aggressivt, forsømmer, har misbrugsproblemer eller funktionsnedsættelser,” står der i pjecen. Det anføres at det er en god ide at rådføre sig med skolens leder om sin vurdering ligesom man normalt bør drøfte problemet med forældrene inden underretning finder sted. I forhold til skolen har sagsbehandleren tavshedspligt. Forældrene kan dog give samtykke til udveksling af oplysninger.
Tvivlsspørgsmål
Arbejdet med projektet har givet anledning til en række tvivlsspørgsmål vedrørende underretningspligten. Derfor har parterne sendt en opfordring til Velfærdsministeriet og Undervis-ningsministeriet om i samarbejde at få afklaret disse spørgsmål.
Spørgsmålene er om læreren kan gå ud fra at en underretning har fundet sted hvis socialrådgiveren er blevet gjort bekendt med problemet ved drøftelser i et tværfagligt team? Påhviler underretningspligten i dette tilfælde socialrådgiveren? Er det lærerens ansvar at en skoleleder ikke underretter de sociale myndigheder når læreren har gjort lederen bekendt med sin bekymring for et barn? Kan en lærer betragte det som en underretning når der er rettet henvendelse til lederen? Er en fast procedure om at alle underretninger skal gå gennem skolelederen, tilstrækkelig sikkerhed for læreren til at undgå ansvarspådragelse hvis underretningen ikke kommer videre?
Steen (29/4-08)
Hele pjecen kan downloades her
