Medens bagatelsager får lov til at suge energien ud af beslutningstagerne, sendes velfærdssamfundets afgørende spørgsmål til hjørnespark.
Faldende bagatelgrænse
Ugebrevet Mandag Morgen skriver i sin leder d. 13/5-08 at mediernes politiske dækning er ved at udvikle sig til et postpolitisk teater hvor scenen fyldes af stort opsatte dramaer om tørklæder, politikernes personlige karakteregenskaber og stor ståhej for ingenting. ”Den faldende bagatelgrænse i det offentlige rum betyder at enhver politiker med ambitioner, fjender eller og/eller personlige laster – med andre ord: alle – bliver potentielt mål for en medieinteresse der ikke respekterer nogen grænse mellem det private og det offentligt relevante. Det kan gøre det mere end svært at rekruttere nye generationer af kompetente politikere.”
Manglen på arbejdskraft
Manglen på proportionssans illustreres også med eksempler på det hysteriske toneleje i sagerne om Jeppe Kofoed i teenagerens seng, Khaders garagegate og småbeløbene i finansministerens bilag. Medens disse bagatelsager får lov at suge energien ud af beslutningstagerne, sendes velfærdssamfundets afgørende udfordringer til hjørnespark. ”Hvordan løser vi den stadig mere monumentale mangel på kvalificeret arbejdskraft?” Det er dette spørgsmål der ifølge ugebrevet skulle stå øverst på alles dagsorden da det uden holdbare løsninger bliver svært at finansiere velfærdssamfundet i fremtiden.
Lutter tabere
Ugebrevet undrer sig også over at et næsten unisont kor af meningsdannere efter strejken på det offentlige område har udråbt formanden for FOA som vinder. Hvordan er det muligt? spørges der. ”Den brutale kendsgerning er at det er en konflikt med lutter tabere. (…) FOA indledte strejken trods tilbud om historisk høje lønstigninger, mens forliget forleden gav medlemmerne meget få ekstra lønkroner. Forbundet har brugt mindst tre gange så mange penge fra strejkekassen som de får ind i ekstra lønstigninger over tre år. Hvilken sejr taler man om? (…) Den danske forhandlingsmodel besynges og hyldes fra alle sider – og det er der god grund til i mange sammenhænge. Men den er ikke kommet styrket ud af konflikten. Alle de resurser der kunne være mobiliseret omkring ægte fornyelse, kvalitetsløft og innovation i den offentlige sektor, er formøblet i en flere ugers kamp om anerkendelse, symboler – og håndører. Den største økonomiske udfordring for det danske velfærdssamfund handler ikke om ulighed mellem køn, fag, uddannelse eller sociale grupper. Den handler om mangel på arbejdskraft”
Bliver ved med at leve som før
Så vidt Ugebrevet Mandag Morgen, men de ekstra penge til FOA tages der vel imod hos FOA’s medlemmer. Det viser denne udtalelse fra den 50-årige social- og sundhedsassistent Jette Mathiesen fra Holsted som ATS (At Tænke Sig) bringer i Politiken d. 8/5-08. Jette Mathiesen er stadig en smule fortumlet efter at hun forleden modtog nyheden om at FOA havde skaffet hende en ekstra lønforhøjelse på 49 kroner og 16 øre om måneden: ”Men lige nu synes jeg det er vigtigt at holde begge ben på jorden, og min mand og jeg er da også enige om at vi ikke vil gå ud og bruge en masse penge, siger Jette Mathiesen og tilføjer: Pengene er selvfølgelig rare at have, men de vil ikke ændre noget i vores tilværelse. Vi har snakket om at betale vores gæld i kortklubben, og der skal også nok blive lidt til børnene, men ellers vil vi blive ved med at leve som vi altid har gjort.”
Steen (13/5-08)
