"Mange ledere må lade som om de lever op til nogle mål som det ikke giver mening at leve op til." Nikolaj Lubanski.
Øhavets Lærerkreds har modtaget nedenstående indlæg fra medlem af Odense Lærerforenings styrelse og hovedstyrelsen Niels Munkholm Rasmussen:
Brug for et opgør med detailstyring
Udviser din leder i den offentlige sektor træk af hykleri i ledelsen af institutionen eller skolen? Hvis svaret er ja, er det en sund reaktion!
Der er brug for et opgør med detailstyringen af den offentlige sektor. Her svirrer det nemlig med resultatkontrakter, kvalitetssystemer, snorhøjder, evalueringer, managementprogrammer osv.
Regering og folketing har de seneste år besluttet en voldsom detailstyring af den offentlige sektor. Det er foranstaltninger som påfører institutionerne store økonomiske og tidsmæssige omkostninger som alene betales af en endnu dårligere offentlig velfærd.
Tilbage ved den statsstyrede skole
I folkeskolen er vi eksempelvis tilbage ved den meget statsstyrede skole for 60 år siden. Årlige nøjeregnende kvalitetsrapporter fra hver eneste skole og forskellige nationale test er nyskabte kontrolredskaber.
Det politiske og administrative fokus på udviklings- og kontrolredskaber fylder selvfølgelig ikke meget i skolens brugeres bevidsthed. Her er det interessant om eleverne får den undervisning som de skal have, om der er kvalificeret vikardækning ved sygdom, om undervisningsmaterialerne er aktuelle, om bygningerne er hensigtsmæssige og renholdte, om der er gode lege- og udfoldelsesmuligheder i skolegården, og om lærerne får den nødvendige efteruddannelse.
Tillid er en sjældenhed
Men også i de nu store kommuner betjener man sig af indirekte styringsredskaber i form af rapporter, kontrakter mv. Tillid og samtalen i det direkte møde mellem de centrale chefer og institutionsledelsen og evt. de ansatte er en sjældenhed.
Et buskort eller en friskpumpet cykel til direktion og udvalgsformænd til et par dages besøg helt ude på institutionsplan blandt ledelse, ansatte, børn, elever, ældre m.fl. kunne være en helt anderledes opbyggelig baggrundsviden for strategier og beslutninger.
Nødværgereaktion
Men tilbage til det nødvendige ledelseshykleri. Direktøren for Danmarks Forvaltningshøjskole Nikolaj Lubanski siger til Mandag Morgen at væksten i ikke altid lige meningsfulde indikatorer og resultatmål skaber en slags nødværgereaktion blandt de institutionsledere som i dagligdagen skal levere velfærdssamfundets kerneydelser. ”Institutionslederne oplever at styringen fra staten er steget voldsomt. Det har skabt et klima hvor mange af dem tvinges ud i ledelsesmæssigt hykleri. Mange ledere må lade som om de lever op til nogle mål som det ikke giver mening at leve op til. De lader som om de gør det der bliver forlangt, og må skjule hvad de faktisk gør selvom de i praksis gør det rigtige og nødvendige.”
Ansatte indretter sig efter sig efter måleredskaberne
Detailstyringens negative konsekvenser ses i England. Her blev der for seks år siden indført et målesystem for de enkelte kommuners resultater med at fremme kvalitetsudviklingen. År efter år scorer kommunerne stadig højere på de nationale kvalitetsstandarder. Men samtidig kan regeringen konstatere at borgernes tilfredshed med velfærdsydelserne falder. En nærliggende konklusion er at det er svært at lave måleredskaber uden at de ansatte indretter sig efter dem. Institutioner og kommuner der bliver målt på ét punkt, nedprioriterer andre lige så relevante områder.
Tillid til de ansattes professionalisme
Velfærdssamfundets frontpersonale er ved at give op. Styrings- og kontrolvanviddet medfører en yderligere nedslidning af såvel ledelse som ansatte. Sygefraværet er stigende. Ledelsestænkning og vidtgående centralisering tager lysten fra stadig flere ansatte i den offentlige sektor.
Hykleri er selvfølgelig kun en nødværgeforanstaltning. Udviklingen af en velfungerende og attraktiv offentlig sektor skal bygge på tillid til de ansattes professionalisme.
(5/5-08)
