"Hvis familieværdierne forsvinder, mister vi en meget vigtig base som arbejdspladsen aldrig kan erstatte." Thomas Milsted, stressterapeut.
Højproduktive medarbejdere
Privatansatte havde i 2006 et gennemsnitligt sygefravær på 8,1 arbejdsdage mens ansatte i den kommunale sektor havde 12,5 dage. En række virksomheder der har lagt særlig vægt på medarbejderpleje har formået at bringe sygefraværet ned på 4-5 dage. Øvelsen går ud på at gøre medarbejderne højproduktive uden at risikere at for mange går ned med stress. En række personalegoder skulle medvirke hertil. Der er tale om ting som kurser der opdyrker personlige kompetencer, mad med hjem, renseri, ferieboliger, massage, frisør, rådgivning, fysioterapi, psykologhjælp, fleksibel arbejdstid, hjemmearbejdspladser og aktiv ferie for medarbejdernes børn.
Kommer den sparede tid børnene til gode?
Ugebrevet A4 behandler dette emne i nummeret fra d. 13/5-08 i en artikel med overskriften: 'Privatlivet på spil i forebyggelsen af stress'. Her udtaler stressterapeut Thomas Milsted: ”Hvis vi er på vej derhen hvor arbejdspladsen tager sig af madlavning, rensning af tøj og arrangement af ferier, så ville det jo være udmærket hvis folk brugte den sparede tid på børnene. Men jeg kan være bange for at den bruges til endnu mere arbejde.” Konsekvenserne for børn af stressede eller fraværende forældre kan være lige så store i form af omsorgssvigt som hvis forældrene var alkoholiserede. Derfor er Thomas Milsted bekymret over tal der viser at jo flere børn folk har, desto mere vil de arbejde, fortsætter ugebrevet. ”Noget tyder på at store børnefamilier bruger arbejdspladsen som ren aflastning, og det er bekymrende. Hvis familieværdierne forsvinder, så mister vi en meget vigtig base som arbejdspladsen aldrig kan erstatte. Så længe der er tale om et magtforhold hvor nogen kan fyre dig, så kan du aldrig være 100 % dig selv,” udtaler Thomas Milsted. Han er af den enkle overbevisning at stress bedst bekæmpes ved at folk arbejder mindre, og at virksomhederne lader være med at gå ind over folks privatsfære.
Kritik af test og standardisering
Samme nummer af ugebrevet bringer en anden artikel om den amerikanske sociolog Richard Sennet der kritiserer det nye ideal af en medarbejder: ”kamæleonen der ikke mestrer noget håndværk, men derimod er i stand til - med et knips – at skifte fra job til job, fra projekt til projekt.” Han udtaler at man for at udvikle et håndværk skal have tid – lang tid, årevis. Men det tillader den nye økonomi simpelthen ikke. Der er ikke tid nok.” Idealet trænger også ind i uddannelsessektoren. Sennett kritiserer test og standardisering i skolerne for at lære eleverne lidt mere om det hele, mens eleverne ikke lærer at tænke selvstændigt – en evne der karakteriserer den dygtige og nysgerrige håndværker. ”Tag fx multiple choice test. Her er ideen at du skal have så mange rigtige svar som muligt. Så det værste du kan gøre i sådan en test er at tænke som en dygtig håndværker. At tænke ’det her er et interessant problem’ eller ’svaret er forkert, men spørgsmålet er spændende’. I disse år uddanner vi unge mennesker til at kunne svare rigtigt på spørgsmål, men ikke til selvstændigt at kunne finde og løse problemer. Vi hiver den intellektuelle del ud af uddannelserne; det element der handler om selvstændigt at tænke over hvad der virker.”
Konkurrenter frem for kolleger
Samtidig kritiserer Sennet nogle af de nye ledelsesstrategier der fremmer at medarbejderne ser hinanden mere som konkurrenter end som kolleger. Strukturer der gør at de enkelte team kæmper mod hinanden. Når kammerat bliver til konkurrent, erstattes solidaritet og fællesskab med intern konkurrence, og det resulterer i stress og angst for at miste sin position eller sit job til sidemanden.
Steen (19/5-08)
