Svære økonomiforhandlinger
Stor afstand mellem KL og Regeringen
”Det er et ensidigt aftalebrud fra regeringens side. Jeg er ked af at sige det, men sådan er det.” ”Nu går man fra et tillidssystem til et mistillidssystem.” Disse to udtalelser kommer fra formanden for kommunernes landsforening Erik Fabrin og handler om de kommende økonomiforhandlinger mellem regeringen og kommunerne. Regeringen og kommunerne står i år meget langt fra hinanden iflg. Ugebrevet Mandag Morgen (7/4-08). Ugebrevet søger at analysere årsagerne til dette. Én grund er at kommunernes budgetter overskrider rammerne for den aftale der blev lavet sidste år, både hvad anlægs- og driftsudgifter angår. Det får finansministeren til at mene at kommunerne har taget hul på den økonomiske vækst for næste år hvorfor aftalen for 2009 skal være skrabet. Borgmestrene mener derimod at aftalen for i år er skudt helt forbi så den umuligt kunne overholdes.
En anden grund til uenighed er de sanktioner der er blevet vedtaget over for kommunerne ved overskridelser. I tilfælde af overskridelse trækker staten pengene tilbage. Det kan for en kommune som fx Rødovre komme til at betyde at den er nødt til at stoppe hovedparten af sine byggeprojekter for at undgå at komme til at betale for dem to gange. Der kan læses mere om sanktioner i nederste afsnit.
Varm luft
Med kvalitetsreformen var der stillet 50 milliarder kr. i udsigt til investeringer i bl.a. sygehuse, skoler og børnehaver. Men de mange penge har karakter af varm luft, skriver ugebrevet. ”For de dækker blot over en særdeles kreativ regnemetode der får tallet til at svulme voldsomt op. (…) Samlet set vil de årlige offentlige investeringer – inklusive kvalitetsfonden – vokse fra 30,5 milliarder kr. i 2008 til 38,2 milliarder i 2018. Altså en stigning på 7,7 milliarder kr. over 10 år. Det kan der næppe bygges mange ekstra sygehuse, skoler og institutioner for.”
Vidt forskellige opgørelsesmetoder
Økonomiprofessor ved Copenhagen Business School Niels Blomgren-Hansen siger til ugebrevet at de såkaldte 50 milliarder er rent spin: ”Det er helt business as usual. De offentlige investeringer følger bare den almindelige velstandsudvikling, og man bruger ikke flere penge end man har gjort i de senere år. 50 milliarder kr. lyder som et kæmpe stort tal sammenlignet med fx skattenedsættelsen. Det er næppe utilsigtet."
Talpumpning
Martin Madsen som er økonom i arbejderbevægelsens erhvervsråd siger at regeringen i sin 2015 plan omtaler både de 50 milliarder i kvalitetsfonden, 10 milliarder i en såkaldt kvalitetspulje og skattelettelser på 10 milliarder kr. på en måde så man kunne: ”... få et indtryk af at regeringen bruger seks gange så meget på offentlige investeringer og service som på skattelettelser. Men der er tale om vidt forskellige opgørelsesmetoder. Hvis man bruger sammenlignelige tal bliver det hele vendt rundt. For så viser det sig at der bliver brugt tre gange så meget på skattelettelser som på offentlige investeringer og service.” Ifølge Martin Madsen og Ugebrevet ville skattelettelsen løbe op i 100 milliarder kr. (i løbet af 10 år) hvis regeringen havde brugt samme regnemetode for skattelettelsen som for kvalitetsfonden. ”Regeringen bruger mange forskellige opgørelsesmetoder. Det er fint nok hvis bare alt blev gjort på den samme måde, så man direkte kunne sammenligne tallene. Men når man begynder at blande de forskellige måder sammen, pumper man nogle af tallene op som er fuldstændig vilkårligt afhængig af hvor lang en periode man bruger. Det er vildledende og dybt kritisabelt."
Sanktionslovgivning
Jens Bjørn Christiansen som er afdelingschef i KL's økonomiske sekretariat, skriver i Nyheds-magasinet Danske Kommuner fra d. 10/4-08 om en lovpakke der kan nedsætte statstilskuddet til kommunerne. Den består af 4 indgreb. Indgrebene benævnes ikke afgifter, bøder eller sanktioner, men tilskudsreduktioner. Indgrebene vedr. 2008 drejer sig om en modregning af statstilskuddet hvis serviceudgifterne i regnskaberne overstiger det budgetterede niveau. Hvis bruttoanlægsudgifterne overstiger budgettet, falder der også en afgift. Det sidste er overraskende. For der var ikke fastsat begrænsninger for anlægsudgifterne i 2008. (Det er dette der får Erik Fabrin til at tale om aftalebrud).
Vedr. 2009 drejer et lovforslag sig om at op til en milliard kr. af det årlige tilskud til kommunerne kan holdes tilbage (kollektivt) hvis kommunerne ikke retter ind med udgifterne. J. B. Christiansen skriver at kommunerne som regel skældes ud for ikke at gøre det godt nok. Men de skældes også ud for at bruge for mange penge. Med forslaget tvinges kommunerne til at tale nøje sammen: "...for hvem tør budgettere med sin andel af en indtægt på én milliard kr. hvis man kan risikere at den slet ikke kommer til udbetaling på grund af andre kommuners dispositioner?"
Det andet forslag handler om skatteudskrivning. Kommuner der sætter skatten op, kan få inddraget op mod 75 % af merskatteprovenuet det første år og halvdelen det næste år. Resten hentes over bloktilskuddet.
Steen (10/4-08)



