"Vi griber simpelthen ikke om problemets rod, og resultatet er at rigtig mange børn bliver ødelagt i skoletiden." Frede Bräuner.
Et liv på E-numre
En stor del af folkeskolens budgetter går til specialundervisning, psykologer og specialpædagoger. Antallet af elever der har brug for specialundervisning, er ikke just faldende. 10 % af eleverne er så urolige at de forstyrrer undervisningen, og 5 % har symptomer på ADHD/DAMP. Frede Bräuner (konsulent, lærer, foredragsholder og forfatter) mener: ”Vi fortsætter med at ansætte en masse psykologer og socialrådgivere til at hjælpe børnene i stedet for at se på det basale: nemlig at drenge på 11 år går rundt og lever af E-numre! Vi griber simpelthen ikke om problemets rod, og resultatet er at rigtig mange børn bliver ødelagt i skoletiden.”
Videnskabelig dokumentation mangler - sund fornuft haves
Er det virkelig så simpelt at en stor del af problemet med indlæringsvanskeligheder vil kunne klares med bedre kost? Den videnskabelige dokumentation mangler. Overlæge på Odense Universitets-hospitals børneafdeling Arne Høst mener dog at det er almindelig sund fornuft at usund kost er skadelig for børns indlæring, og at det er fuldstændig åndssvagt at børn kan rende ud og ind af skolerne og købe hindbærsnitter. Det burde man sætte en stopper for. Frede Bräuner er lige så direkte. For ham er dårlig mad den væsentligste årsag til mange af de problemer samfundet har med børn og unge – både i og uden for skolerne. Fx har man helt overset kostens betydning for utilpassede indvandrere. Børn med mellemøstlige aner udvikler lettere sukkersyge og kandiderer hurtigere til en ADHD-diagnose end etniske danskere, og er de først på en usund dansk diæt kan de være meget svære at nå, mener han.
Obligatoriske test eller obligatoriske madordninger
Desuden siger han at det ikke burde komme som en overraskelse at hjernen der holder sig kørende på nogle bestemte råstoffer, begynder at fungere mærkeligt uden dem. Og det undrer ham at politikerne som reaktion på PISA-undersøgelserne hvor Sverige og Finland klarede sig bedre end Danmark, valgte at fokusere på obligatoriske test i stedet for at fokusere på landenes obligatoriske madordninger. Bertel Haarder har dog ingen planer om at stille krav til skolernes madordninger. Det skal kommunerne regulere: ”Men vi skal også huske på at det er forholdsvis nyt at kæde kost og indlæring sammen, og derfor må vi også give skolerne tid til at indstille sig på de nye tider,” siger undervisningsministeren. Det må siges at være andre toner end da test mv. absolut skulle indføres over hals og hoved.
Citaterne i denne artikel stammer fra en artikel i Weekendavisen d. 16/5-08: 'Der er maden - stupid! Fra artiklen skal nedenstående også refereres:
Tv-vold?
Inspirerer tv-vold unge til at begå vold ude i virkeligheden? Hvad med i stedet at spørge hvad de spiser mens de ser tv.
Madpakker gennem hegnet
Et engelsk projekt hvor kokken Jamie Oliver skulle få børnene til at spise sund skolemad, blev en fiasko. Bekymrede mødre mødte op på skolerne for at stikke madpakker gennem hegnet til deres sultende børn.
Ikke frit valg
Børnene skal aldeles ikke selv vælge om de vil have Kinder Mælkesnitte til frokost eller sund mad. Vi er nødt til at sætte nogle rammer (ligesom med mobning og rygning) for hvad børn skal have lov til at spise når de er i skole.
Sukkerfix
En stor del af eleverne pendler frem og tilbage mellem tanken, kiosken eller bageren i frikvartererne. I den første time er de fulde af energi, men efterhånden som blodsukkeret falder bliver de trætte og triste og begynder at trippe efter et nyt sukkerfix.
Kritisabel kampagne
Sundhedsministeriets kampagne til 20 millioner kr. sidste år kritiseres: ”Den er dybt kritisabel. Det er det samme fastfood og pizza-snegle og burgere man sælger og kalder sund kost. De store elever bliver ikke mætte af det og ender alligevel med at gå til købmanden for at købe mere junk.”
Undersøgelse viste bedre blodprocent
En undersøgelse i Vejle-området med 145 elever i 8. kl. kunne ved hjælp af blodprøver vise at de elever der spiste sundt fik en bedre blodprocent, et bedre proteinniveau og et højere kreatinin-niveau (indikator for hvor stærke musklerne er) end de elever der spiste som de plejede. En chokerende opdagelse var at 5 % af eleverne havde et katastrofalt lavt D-vitaminindhold i blodet.
Steen (20/5-08)
