”Det lyder rigtig kreativt med iPod-generationen der laver deres egen musik og chatter med deres internetvenner i Mongoliet. Men det gør de bare ikke” Christian Madsbjerg.
 |
Kan det virkelig passe at de digitale muligheder fordummer ungdommen? Er det ikke netop ungdommen der har de store muligheder for at udvikle sig i den digitale æra? Den unge generation er nysgerrig, tænker globalt og netværker på tværs af kontinenter?
”Det lyder rigtig kreativt med iPod-generationen der laver deres egen musik og chatter med deres internetvenner i Mongoliet. Men det gør de bare ikke,” siger Christian Madsbjerg fra konsulentvirksomheden Red Asso-ciates der har lavet en kvalitativ undersøgelse blandt 120 13-23-årige (fortinsvis kvinder), til Infor-mation d. 12/9-08. ”De unge i vores undersøgelse chatter med hinanden om ligegyldige ting. Der er nogle ganske få der laver noget spændende. Men der er ikke en bog, ikke et magasin ikke en avis i deres liv. Bare Facebook, Arto og Olivia hvor de sludrer med de samme seks veninder som de sms’er til 500 gange om dagen (…) Det er en utrolig lille verden, og det overraskede os meget.”
Manglende afsmittende effekt
Engelskprofessor ved de amerikanske Emery University Mark Bauerlein skriver i sin nye bog The Dumbest Generation (nævnt i samme artikel) at ”uanset hvor mange timer de unge bruger foran tv eller computerskærmen; hvor mange blogkommentarer, videoer, musikstykker og personlige profiler de kreerer på My Space og Facebook – og uanset deres evne til at multitaske, sende sms’er i timerne og håndtere nye gadgets, så har det ingen afsmittende effekt. Der sker ingen overførsel af viden.”
Hjernemæssig og psykologisk kapacitetsgrænse
Om den overflod af informationer den digitale teknologi åbner for siger Hans Henrik Knoop, forskningsdirektør ved Danmarks Pædagogiske Universitet, at den giver flere muligheder for at lære og være kreativ, men: ”Muligheder er godt til en hvis grad, men så ser det ud til at blive tyrannisk og hæmme os. Der er en hjernemæssig og psykologisk kapacitetsgrænse hvad angår valgfrihed og bearbejdning af informationer. Hvad angår den unge generation, så må den tid de bruger på overfladiske aktiviteter nødvendigvis gå fra dybere former for aktivitet. Hvis du sender 500 sms’er af lav sproglig kvalitet om dagen, så er der ikke den tilsvarende tid som du kan bruge på at fordybe dig, og så bliver vi mere overfladiske personer.(…) Mobilteknologi er et godt eksempel på at mennesker er blevet slaver af teknologien. Når priserne på mobiltelefoner kommer så langt ned at børn og unge kan få dem, er det ikke længere et valg at have en. De unge tør slet ikke lade mobiltelefonen blive i lommen hvis de er bange for at være uden for gruppen. Gruppepresset er så voldsomt at du er tvunget til at opgive alle fordybende situationer.”
Indstilling og kompetence vigtig
Knoop påpeger at her er pædagogikken og opdragelsen af de unge vigtig: ”… hvis du er en kritisk og kompetent mediebruger, giver det mulighed for en langt dybere fordybelse at have nettet. Den afgørende forskel er indstillingen og kompetencen hos brugeren. Det er vanskeligt at lave et studie om de unge er kritiske nok, for hvem bestemmer væsentlighedskriteriet? Min personlige vurdering er at en tredjedel kan det der. Og to tredjedele kan ikke.”
Gør google os dumme?
Nu skal man ikke tro at det kun er de unge der er udsatte i forbindelse med de digitale fristelser. ”Internettet former ikke alene vores tanker, det former også vores tankeprocesser. Nettet hakker vores evne til at koncentrere os i stumper og stykker. Hjernen forventer at modtage informationer på den måde nettet distribuerer dem. Det vil sige en urolig, hastig og evig strøm af løsrevne partikler.” Det er den amerikanske, it-kyndige forfatter Nicholas Carr der ifølge Politiken d. 8/8-08 skriver således i magasinet The Atlantic. ”Gør google os dumme?” spørger han og tilføjer at han ikke længere tænker som han plejede at gøre. Han har fået sværere ved at fordybe sig i en bog eller en længere artikel. Efter en to tre sider begynder koncentrationen at svigte. Han bliver rastløs og begynder at se sig om efter noget andet at lave.
Afkodning i stedet for fortolkning
Når man læser on-line er der en større tendens til blot at afkode informationer i forhold til at fortolke og foretage mentale koblinger, mener den amerikanske neurolog Maryanne Wolf ifølge Politiken der også har talt med lektor Bo Steffensen fra Professionshøjskolen i København. Han forklarer at hjernen slet ikke er gearet til en så langsom og abstrakt aktivitet som læsning. ”Jeg tror vi bliver menneskeligt mere endimensionale. Når man læser bøger, så får man flere ord og metaforer i hovedet. Der kommer mere dybde i tilværelsen, større fylde, flere nuancer… En verden der bare består af facts og kendsgerninger, den er rimelig tom og gør ikke folk lykkelige.”
Steen (15/9-08)
