Den stolte lærer måtte gerne være bedrevidende i ordets positive forstand. Ok – ordet bedrevidende har ikke nogen positiv betydning – men det skulle opløftes til et plusord, et kompliment. Noget viden er bedre en andet, nemlig hvordan man lærer barnet om livet og fagene.
Fremskridtets Skole
Fremtidens Skole var måske ikke den bedste titel på lærerforeningens initiativ til en debat om målsætningen for fremtidens folkeskole. Det mente debattøren Morten Albæk der var inviteret til at give et input på kongressen i sidste uge. Fremtid er ikke nødvendigvis det samme som fremskridt, sagde han og bad forsamlingen gå tilbage til 2001 og kigge syv år frem. Morten Albæk foreslog i stedet titlen ’Fremskridtets Skole’.
Den stolte lærer
Også begrebet ’den professionelle lærer’ foreslog han udskiftet med ’den stolte lærer’. Det kunne måske lyde som en selvfed eksistens der lytter med munden, men det var ikke det han mente. Den stolte lærer besad integritet, selvværd, gennemslagskraft og autoritet og bedrev intensiv grad af faglig selvjustits. Den stolte lærer måtte gerne være bedrevidende i ordets positive forstand. Ok – ordet bedrevidende har ikke nogen positiv betydning – men det skulle opløftes til et plusord, et kompliment. Noget viden er bedre en andet, nemlig hvordan man lærer barnet om livet og fagene. Lærerne skulle se sig selv som fremskridtsagenter: ”Stil jer på barnets side – ikke jeres egen, forældrenes eller politikernes.” Hvem vil kunne svare ja til spørgsmålet: ”Er det uhensigtsmæssigt at skabe lykkelige børn?” At give ti tusinder af mennesker muligheder i live, det er det lærerne kan.
Tre forhindringer
Morten Albæk så tre forhindringer:
-Forældredanmark: Forældre der udliciterer opdragelse og dannelse og kun selv tager sig af at etablere ’paradisisk tid’ med børnene. Folkeskolen skal være garant for at livskvaliteten stiger gennem livet. Barnelivet må godt være lidt hårdt hvis det gavner voksenlivet.
-Middelklassens (85 % af befolkningen) negative sociale arv. Middelklassen producerer og reproducerer resursestærke individer der ikke er socialt indignerede på de lavere sociale gruppers vegne.
- Hastighed som Gud. ’Skynd dig som ind i helvede’ er mantraet. Husk at gennemføre uddannelsen på normeret tid med høje karakterer – læs kun pensumlisten – ud på arbejdsmarkedet. Der er tale om en massekommunikeret løgn der gør pauserne i livet (refleksion, selverkendelse) værdiløse. Det svarer til at man fjernede pauserne i musikken. Folkeskolen er et reflektionsrum. Der er ingen sammenhæng mellem hvor mange knob du skyder gennem Søren og Mette, og hvor lykkelig du bliver som voksen, dvs. af og til at opleve fornemmelsen af lykke.
Det frie skolevalg
Morten Albæk fremførte også det synspunkt at lærerne ikke skulle se det frie skolevalg som noget djævelen havde skabt. Læreren skulle insistere på sin integritet i konfrontationen med en privilegeret forældre. Vi skulle ikke tillade lægfolk at opkaste sig til eksperter på lærernes profession. Hvis forældrene ikke kunne acceptere dette var det frie skolevalg en mulighed.
Mange valgte at sætte deres børn i privatskoler. Selv havde han foretaget det ideologiske tilvalg at sætte sit eget barn i folkeskolen.
Steen (29/9-08)



