”Taber folk tilliden, ja, så kan politikerne da i hvert fald foregive at kontrollere maskineriet med en flodbølge af bureaukratiske retningslinjer. (…) Men sådan tænker kun folk der sætter pris på alt, men har sans for meget lidt.” Kresten Schultz, kommunikationsrådgiver.
Tillid godt udgangspunkt for samarbejde
”Tilliden er afgørende, tror jeg. Vi lever som bekendt i en tid hvor folkeskolen for længst er blevet endestation for ethvert krav og ethvert mål der overhovedet kan formuleres. Enige om alting bliver de færreste. Men tillid forekommer mig at være et godt udgangspunkt for samarbejde.” Således skriver kommunikationsrådgiver Kresten Schultz Jørgensen der er far til to skolebørn, i et indlæg i Politiken d. 16/8. Diskussionen var før ideologisk, skriver han. I dag er den noget nær grænseløs.
”Enhver kan mene noget, og pædagogisk viden er afgjort ingen forudsætning.” Og kan man ikke få ret, kan man jo altid hyre en advokat.
Tredobbelt styringshelvede
Kresten Schultz omtaler også det han kalder folkeskolens tredobbelte styringshelvede: Folketinget og regeringen, kommunerne og skolernes egne bestyrelser. ”Et sådant krydspres kan folkeskolen naturligvis ikke leve op til. En ting er de administrative krav fra en dybest set grænseløs omverden. Noget andet er de indholdsmæssige krav om at skolen også i sit produkt, pædagogikken, skal besvare enhver udfordring i den moderne velfærdsstat…(…) Hvordan skal den kunne?”
Lærerne har fået mandatet. Lad dem bruge det
Det nemme svar er bureaukratisk, skriver han. ”Taber folk tilliden, ja, så kan politikerne da i hvert fald foregive at kontrollere maskineriet med en flodbølge af bureaukratiske retningslinjer. (…) Men sådan tænker kun folk der sætter pris på alt, men har sans for meget lidt.”
Kresten Schultz afrunder sit indlæg på følgende måde: ”Lærerne har fået mandatet. Lad dem bruge det. Med en markant og inspirerende leder der går forrest og ved sin personlighed tegner institutionen. Og med pædagogiske tanker der gerne ægger til modsigelse og diskussion på de principielle linjer – spændende og nogle gange udfordrende for også denne forælder – men som ikke hver dag kan vendes og drejes efter forgodtbefindende. Tillid får man til dygtige mennesker der får lov til at udfolde sig. Når nogen med helt særlige kompetencer faktisk bruger dem. Når nogen med god grund kan være stolte. Den folkeskole jeg kender, kan.”
Tilliden og magten
Apropos dette indlæg omtaler Jyllandsposten dagen efter en ny bog ’Tilliden og magten’ skrevet af forskerne Niels Thygesen og Steen Vallentin og professor Sverre Rafnsøe fra Copenhagen Business School. Bogens hovedbudskab skulle være: ”Slæk lidt på kontrollen, udvis tillid til medarbejderne og se dem blomstre, tage ansvar og blive mere effektive. Tillid skaber tillid – og vækst.” Overdreven styring, dokumentation og kontrol har taget overhånd. ”I virkeligheden er al den styring dyr for erhvervslivet, og mange gange koster det meget mere at indføre nye styringsredskaber end man får ud af dem.”
Regelforenkling
Samme dag som Kresten Schultz Jørgensens indlæg bringes i Politiken har også Anders Bondo fået ordet. Han skriver blandt andet at folkeskolen på nationalt og kommunalt plan er under stadig stærkere lup med omfattende krav til indholdet i undervisningen, øget faglighed og dokumentation. ”Men paradoksalt nok er den øgede opmærksomhed på folkeskolen også med til at blokere for udviklingen i skolen gennem stigende mængder papir og bureaukrati.” Han nævner derefter nogle forslag om regelforenkling som KL, DLF m.m. netop er kommet med forslag om: ”Vi foreslår bl.a. et større lokalt råderum hvis elevplaner og kvalitetsrapporter skal udvikle sig til dialogværkstøjer der reelt kan kvalificere skolernes arbejde. Det er vigtigt at alle parter omkring folkeskolen undgår at stille for mange konkrete krav til hvordan skolen skal løse sine opgaver og i stedet fokuserer på at gøre folkeskolen til en attraktiv arbejdsplads hvor eleverne og undervisningen er i fokus.”
Steen (18/8-08)
