Et koncept vi har set før: Først skal skolen tales ned - så er der klangbund for forandringer.
Se, høre, røre og gøre
Så kom første afsnit af ’Skolen – verdensklasse på 100 dage’ på TV2. Et tv-hold havde været på Gauerslund Skole mellem Børkop og Vejle for at se om man kunne flytte en skole der placerede sig i den nederste fjerdedel af ranglisten, op i den øverste ende. Man startede i marts 2008 og havde tiden til sommerferien. Midlet til at flytte eleverne skulle være læringsstile, og derfor havde man hyret lærer og ifølge programmet den i Danmark der vidste mest om læringsstile, Svend Erik Schmidt til at overbevise både lærere, elever og forældre om at det var det der skulle til. Hvem ’man’ var, var ikke helt klart. Men det var nok skolens nye inspektør Magnus Te Pas. Hans navn er faktisk et godt eksempel på at læringsstilsmantraet se, høre, røre og gøre ikke er helt ved siden af. Det er ikke nok at høre navnet, man skal også se det. Måske har TV2 valgt ham da de ikke kunne finde en med efternavnet 'de Kannicke-Pedersen’, for udsendelsesrækkens første af i alt otte afsnit havde til opgave at tegne et meget dystert billede af det læringsmiljø der var på Gauerslund Skole.
Det kan kun blive bedre
Det koncept har vi set før: Først skal skolen tales ned. Derefter er der klangbund for at indføre reformer. Udsendelsen gjorde sig virkelig umage med at få skolen til at se ynkelig ud - forældre der var på vej til at bryde grædende sammen, og elever der havde mistet al tro på at det kunne nytte - en af dem i en billedmæssigt fantastisk komposition i et hjørne (skammekrog?) med skråtstillet fejekost og papirkurv. På denne måde er der lagt op til et handlingsforløb hvor det kun kan blive bedre.
Testning
For at kunne dokumentere det blev eleverne testet med nogle faglige test som foruden at vise at de ikke kunne ret meget, åbenbart også kunne vise at de ikke satte ret stor pris på skolen. Der blev ikke gjort ret meget ud af at fortælle om testene. Målte de hvad eleverne var blevet undervist i? Målte de ud fra trinmålene? Måske var det reelt nok. Et par af lærerne udtrykte nemlig overraskelse over de dårlige resultater. Lærernes undervisning blev kritiseret – klasseundervisning og tavleundervisning. Pudsigt nok havde vi lige set et eksempel på tavleundervisning. Her blev der taget udgangspunkt i elevernes puls (den var heller ikke for god), så her må der da have fundet nogle relevante aktiviteter sted forinden der tog udgangspunkt i den enkelte elev. Hvis det havde været Chris Mac Donald der i stedet havde lavet nøjagtigt det samme med klassen, havde alt sikkert været i skønneste orden.
Positiv energi
For at få ændret de kummerlige forhold skulle lærerne på kursus (lad os håbe at kurset tog hensyn til de enkelte læreres læringsstile) medens forældrene overtog undervisningen. Klippene fra lærernes kursus og forældrenes undervisning blev ingen næppe klogere af – her menes seerne naturligvis. En lærer var bagefter inde på at hvis man brugte al den positive energi der her blev sat i spil, på den undervisning lærerne hidtil havde brugt, ville det kunne give den samme udvikling.
Ikke et vidundermiddel
Inden programmet blev sendt var der på folkeskolen.dk rejst kritik af at man i programmet ville satse så meget på læringsstile som vidundermidlet. Kritikken tager udgangspunkt i forgængeren ’Plan B’. Per Kjeldsen og Erik Schmidt fra tænketanken Sofia mener: ”Der er ingen grund til at betvivle at der er sket noget med eleverne, og hvis eleverne har rykket sig i tilnærmelsesvis det omfang som udsendelsen hævder, er det meget glædeligt." De tvivler dog stærkt på at det er læringsstils-pædagogikken som sådan der har gjort forskellen.
”Meget tyder på at læreren Per Havgaard har bidraget væsentligt til at styrke elevernes selvtillid og gåpåmod. Han gør meget ud af at rose eleverne, og han er meget personlig i sine samtaler og pep-talks. Han er venlig og smilende, han er ung og moderne i tøjet, sportstrænet og musisk.” Desuden har han fået ”en autoritet foræret i kraft af at han og TV2 har lovet nogle meget motiverede unge mennesker at han vil ændre deres fremtid hvis de gør som han siger.”
Kan ikke generalisere
På folkeskolen.dk står endvidere: ”Men de populære programmer har ifølge tænketanken Sophia allerede haft store konsekvenser for lærere og ledere i folkeskolen. Ikke mindst fordi de i samarbejdet med forældre konfronteres med synspunkter og krav om at anvendelse af 'læringsstile' med tilhørende specielle materialer, som det blev vist i Plan B-udsendelserne, kan erstatte specialundervisningen i skolen og forbedre normalundervisningen, ligesom programmet har haft stor bevågenhed hos skolepolitikerne. Men den pædagogisk-faglige bagmand lektor og forskningsdirektør Hans Henrik Knoop har over for Sophia-folkene bekræftet at programmerne ikke kan bruges til at drage vidtrækkende konsekvenser: ”I videnskabelig forstand kan man ikke generalisere noget fra det (…), men alene dét at det lod sig gøre at gøre så meget godt for eleverne på så kort tid, gør selvfølgelig eksperimentet til en interessant anekdote (også videnskabeligt)".
Vidtgående og overflødig individualisering
Andre har også kritiseret læringsstilsteorien. Professor Per Fibæk Laursen har udtrykt bekymring for at brugen af læringsstilen fører til vidtgående og overflødig individualisering af undervisningen, ligesom der er kritik af at der sælges læringsstils-produkter hvis selvstændige effekt ikke har kunnet dokumenteres. Per Kjeldsen og Erik Schmidt vil dog ikke afvise at læringsstile som pædagogik vil kunne have visse motivationsmæssige og læringsmæssige fordele.
Lige meget hensyn til det individuelle og det fælles
I en anden artikel på folkeskolen.dk udtaler Hans Henrik Knoop at de ni elever i Plan B blev meget bedre til at læse og skrive først og fremmest på grund af et enkelt overordnet princip: ”Tag mest muligt, men lige meget hensyn til det individuelle og det fælles.” (…)”Og at tage hensyn til det fælles betyder her bl.a. at lærere, pædagoger og forældre gør hvad de kan for:
-at hver enkelt elev finder det meningsfuldt (velbegrundet/legitimt) og engagerende (nydelsesfuldt) at tage hensyn til andre - og er i stand til umiddelbart at vurdere effekten af egne hensynsbaserede handlinger, så handlingerne virker opmuntrende hvis de lykkes, og hurtigt kan justeres hvis de mislykkes
-at undervisningens indhold fremstår velvalgt i forhold til samfundets beståen og videreudvikling
-at lærernes og pædagogernes arbejdsvilkår er optimale, så samfundets interesser gennem pædagogikken tilgodeses bedst muligt.”
Imagefald
Kvaliteten af den offentlige sektor er blevet værre i løbet af de seneste fem år, skriver Ugebrevet A4 i sit nummer fra d. 1/9-08. Det mener flertallet af danskerne (1890 repræsentativt udvalgte) ud fra en ny meningsmåling. Kvaliteten af folkeskolen er den der er blevet forringet mest. Det mener 45 % i forhold til 34 % for bare et år siden. Det der er interessant i denne her forbindelse er at ugebrevet tilføjer: ”De holdninger der kommer frem i undersøgelserne, er ikke nødvendigvis udtryk for at der reelt er sket en forringelse af kvaliteten i den offentlige sektor. De adspurgte behøver ikke at have været personligt i kontakt med de velfærdsydelser der spørges til. De kan basere deres vurderinger på hvad de har set og hørt fra venner og familie eller i medierne.” Derfor er det ærgerligt at TV2 finder det nødvendigt – for at tiltrække flest mulige seere til sine programmer – at starte helt nede under gulvbrædderne når der skal laves en udsendelse om folkeskolen.
Lærerforeningen parat til at gå ind i debatten
Til slut skal nævnes at lærerforeningen har udsendt en skrivelse til TR hvor de gør opmærksom på serien. De har haft et møde med skolen og den lokale lærerkreds hvor det er fremgået at parterne har oplevet at de har deltaget i et spændende projekt. Lærerforeningen har ikke haft mulighed for at se udsendelserne i deres helhed, men vil følge dem med henblik på at deltage i den opfølgende debat.
Steen (15/9-08)
