Monsterudvalgets anbefalinger udmøntes i alt for lille grad.
Ændringer
Nogle af Monsterudvalgets (Udvalget til afbureaukratisering af folkeskolen) forslag til afbureaukratisering har nu fået grønt lys fra forligspartierne til at blive udmøntet.
Der er tale om følgende områder:
Elevplaner: Elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan slås sammen i ét dokument for hver enkelt elev i 8.-9. kl.
Specialundervisning: Henvisning til specialundervisning inden for skolens matrikel kan nu finde sted uden forud indhentet pædagogisk-psykologisk udtalelse hvis skole og hjem er enige om det.
Fritagelse: Fritagelse fra prøver og test kan nu ligeledes finde sted uden forud indhentet pædagogisk-psykologisk udtalelse hvis skole og hjem er enige om det.
Fraværsregistrering: Kun bekymrende fravær indberettes til kommunen.
Fælles Mål: Læseplaner og beskrivelser der beskriver udviklingen frem mod trin- og slutmål, lægges nu sammen i ét dokument.
Kvalitetsrapporter: Fristerne rykkes 2½ måned.
Ikke begejstrede
Der åbnes for at der lokalt kan laves forsøg med fx elevplaner. For at kunne gøre det skal der laves en ansøgning. Altså mere bureaukrati. Danske skoleelever, Danmarks Lærerforening og Skolelederne der alle har siddet med i Monsterudvalget, er da heller ikke begejstrede for omfanget af afbureaukratiseringen. De opfordrer i en pressemeddelelse til at politikerne fremlægger et mere vidtgående forslag til afbureaukratisering. Især er man skuffede over at man ikke i højere grad har fået mulighed for at tilpasse elevplanerne til de lokale forhold.
Lavt ambitionsniveau
Anders Balle, formand for Skolelederne, siger i pressemeddelelsen: ”Mængden af bureaukratiske og administrative opgaver har nået et omfang hvor de fylder så meget i hverdagen at det går ud over skoleledernes muligheder for pædagogisk ledelse af skolen. Vi har givet mange klare og konstruktive anbefalinger til afbureaukratiseringer, men de er desværre kun blevet imødekommet i begrænset omfang. Det er skuffende og udtryk for et for lavt ambitionsniveau.
Anders Bondo opfordrer ministeren til at samle forligskredsen bag Folkeskoleloven for at komme med et udspil der hæver ambitionerne og viser tillid til folkeskolen. Det er afgørende for at folkeskolen bliver opfattet som en attraktiv arbejdsplads, så det bliver muligt at tiltrække flere unge til læreruddannelsen.”
I Politiken d. 26/9-08 uddyber han synspunktet. Lærerne og skolelederne har ikke noget imod at lave elevplaner, men de skal tilpasses lokale forhold: ”Man kan ikke stille samme krav til alle. Det behøver ikke være relevant for en skole i Gentofte at lave en plan for at bryde med den sociale arv – andre temaer er måske mere relevante.”
Også Anders Balle har fået spalteplads. Han skønner at de mange registreringer typisk tager 10 % af en skoleleders arbejdstid, og at den nye afbureaukratiseringsplan kun letter besværet med en halv procent: ”Vi har lavet en undersøgelse som viste at hver fjerde folkeskole i København har haft en sygemeldt leder eller souschef inden for et år – på grund af stress og over de mange udefra kommende krav. Det nye udspil vil ikke kunne mærkes af skolelederne.”
Man kunne gøre alt muligt
Politiken interviewer dagen efter en lærer fra Frederiksberg. Han mener heller ikke der er tale om at skolen bliver mindre bureaukratisk. Det var netop Frederiksberglærerne der protesterede voldsomt over indførelsen af elevplanerne. ”Jeg er klasselærer, så jeg har altid indsamlet oplysninger om alle mine elever fra de andre lærere i teamet. Det var før i tiden noget vi gjorde til teammøder op til skolehjemsamtalerne. Nu sidder jeg ved min computer og samler de andre læreres elevplaner til en hel elevplan for hver af mine elever. Det betyder at den levende dialog i teamet igen kan blive erstattet af krydser i et skema,” siger han. På spørgsmålet om hvad han ville vælge hvis han selv kunne bestemme formen, siger han: ”Jeg ville tage udgangspunkt i elevernes egen portfolio og lade eleven selv være med til at udforme sin elevplan. I portfolioen samler eleven selv alt det hun arbejder med i en mappe og er med til at formulere mål for sin udvikling og sin læring ud fra de overordnede mål. Men man kunne også tænke sig mange andre former. (…) Man kunne gøre alt muligt. Som det er nu er hele fokus imidlertid kun på det er er målbart, og det kommer i for høj grad til at handle om standpunkterne er over middel, middel eller under middel.”
Steen (3/10-08)
