Sammenligninger mellem den danske og den finske folkeskole prøver at finde mulige forklaringer på faldende arbejdsglæde og øget stressniveau blandt danske lærere.
Pædagogisk lov?
I Finland er lærerne glade for deres arbejde mens de finske skoleelever er knap så glade for at gå i skole. I Danmark er lærerne knap så glade for deres arbejde mens eleverne er glade for at gå i skole. Er der mon en pædagogisk lov der siger at summen af elevernes og lærernes arbejdsglæde er konstant, eller at forholdet mellem elevers og læreres arbejdsglæde er omvend proportionalt?
Positive fortællinger
Næppe. Men vi skal jo med undervisningsminister Bertel Haarders ord ved åbningen af Center for grundforskning ved DPU huske de positive fortæl-linger om danske læreres indsats og folkeskolens succeser. Og det hjælper Frans Ørsted Andersen og Kristina Aaltonen os med i det nye nr. af Asterisk (1). De har lavet en undersøgelse ’De danske og finske PISA-resultater i et kvalitativt, komparativt perspektiv’, 2008. Den gode historie er her at danske lærere er vældigt engagerede, at de investerer hele deres personlighed i jobbet, at de er gode til at planlægge og gennemføre spændende projekter, og at de reflekterer meget over deres pædagogiske arbejde. ”De danske folkeskoler som indgår i vore undersøgelser, beretter om spændende læringsmiljøer, pædagogisk udviklingsarbejde, gode praksisser vedrørende tværfaglige projekter og mange velfungerende lærerteam. På disse områder kan mange lære af os – herunder den finske grundskole.’
Sammenligninger af den danske og finske folkeskole
Det bekymrer imidlertid de to at se den faldende arbejdsglæde og det øgede stressniveau blandt danske lærere. De har foretaget nogle sammenligninger af den danske og den finske folkeskole og prøver at opstille nogle mulige forklaringer på hvorfor de finske lærere ikke har de samme problemer som de danske lærere.
- Læreruddannelsen i Danmark tiltrækker færre og færre studerende. I Finland derimod optages færre end hver 10. ansøger på den eftertragtede finske læreruddannelse. Basis er her den 5-årige pædagogiske magisteruddannelse som er en slags kombination af klasse og faglærer-uddannelse med omfattende fordybelse i to linjefag suppleret med en grunduddannelse i de øvrige skolefag samt pædagogiske fag, afgangsprojekt og praktik.
- De finske lærere magter tilsyneladende bedre at håndtere nærhed-distanceproblemstillingen. De ordner mere forberedelse, mailkommunikation, mødeaktivitet og forældrekontakt ved ofte at møde en halv time før om morgenen og blive en time ekstra om eftermiddagen. Læreren er fredet af forældrene når han/hun går hjem kl. 15.
- De finske lærere holder ikke nær så mange formelle møder som de danske. Man har i stedet uformelle samarbejdsfora og –møder der holdes ad hoc når der er behov for det – typisk om morgenen eller lige efter undervisningen.
- De finske lærere har mindre fokus på den enkelte elevs individuelle psykologiske og emotionelle forhold. ”Den danske folkeskole er i højere grad end den finske optaget af intimsfærens genstandsfelt: nære relationer, følelser, venskaber, personlige behov, individuel motivation. Det kan man sagtens tolke som en fordel for den danske folkeskole, men i praksis kan det også være en komplikation og en stressfaktor, for er lærerne klædt på til det? Og kan de magte det samtidig med alle de andre ting de skal tage sig af?”
- Respekt og anerkendelse af lærergerningen ligger til grund for stort set al aktivitet i den finske skole.
Samvær med børnene
I øvrigt lavede Gallup i 2006 en undersøgelse over hvad der gav lærerne arbejdsglæde (2). Her svarede 95 % af de adspurgte lærere at samvær med børnene i høj eller meget høj grad gav arbejdsglæde. 84 % følte at samvær og samarbejde med kolleger gav arbejdsglæde, 83 % følte at undervisningssituationen gav arbejdsglæde, og kun 21 % mente at lærernes arbejde blev værdsat af samfundet. Ansvaret for det sidste blev tilskrevet undervisningsministeriet og medierne.
Steen (10/11-08)
Der er tidligere bragt artikler om den finske skole her på hjemmesiden. Se evt. slutningen af artiklen ’Kritik af den individualiserede skolegang' fra d. 10/10-08.
(1) Asterisk nr. 43 udgivet af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Frans Ørsted Andersen er adjunkt ved Center for grundforskning ved DPU. Kristina Aaltonen er pædagogikstuderende på Københavns Universitet.
(2) Politiken d. 7/11-06.
