"De nye lærerstuderende er ikke så bogligt begavede i dag som tidligere. Rekrutteringen til læreruddannelsen er kommet ind i en ond cirkel ..." Martin Bayer, DPU.
Stigende forskel
I slutningen af 1970’erne lå de lærerstuderendes gennemsnit fra gymnasiet/HF på niveau med deres årgang, men siden da er forskellen blevet større ikke mindst i perioden 1997 til 2006, og forskellen er ikke i de lærerstuderendes favør. Det får LO’s ugebrev A4 til at bruge overskriften ’Kun middelmådige studenter vil være skolelærere’ i en artikel i udgaven fra d. 1/12-08. Det skal dog tilføjes at de lærerstuderendes niveau ikke ligger under niveauet i 1979, men efter en stigning er niveauet faldet støt fra 1991 til 2006 og er nu tilbage på niveauet fra 1979. Se diagram fra ugebrevet A4 her.
Forskellen til årgangens gennemsnit er 0,4 point på den gamle karakterskala. ”De nye lærerstuderende er ikke så bogligt begavede i dag som tidligere. Rekrutteringen til læreruddannelsen er kommet ind i en ond cirkel på den måde at når spidserne blandt de unge foretrækker andre uddannelser, så falder fagets prestige, og dermed kommer der endnu færre ansøgninger,” udtaler Martin Bayer fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) til ugebrevet. Samtidig er adgangsbegrænsningerne næsten forsvundet.
Når de skoletrætte skal overtage
Den vigtigste faktor for at et samfund kan styrke folkeskolen er ifølge OECD at læreruddannelsen kan tiltrække dygtige unge. Det får Niels Egelund fra DPU til at udtale: ”Når det bliver de skoletrætte i gymnasiet der skal overtage undervisningen, så bliver folkeskolen middelmådig, gymnasieeleverne bliver middelmådige, og de videregående uddannelser taber højde. Dermed går det ud over Danmarks evne til at skabe velstand og bryde den sociale arv i vidensøkonomien.”
En del af universitetssystemet
Ugebrevet A4 har suppleret dette med en undersøgelse af hvorfor de unge går uden om læreruddannelsen. De 4 væsentligste grunde er: lønnen, elevernes manglende respekt, arbejdsvilkår og resurser. Det affejes af Niels Egelund med at de unge i undersøgelsen blot synger med på den melodi som de hører fra politikere og lærerorganisationerne om flere penge, mindre klassekvotienter, bedre lokaler og materialer m.m. Han mener at man snarere skal give læreruddannelsen mere prestige ved at gøre den 5-årig og til en del af universitetssystemet.
Centralistiske krav
Anders Bondos kommentar til undersøgelsen er: ”Vi skal som forening til stadighed arbejde for en bedre løn til medlemmerne. Men det er mindst lige så vigtigt at der kommer større respekt for deres professionalisme. Vi har medlemmer der stopper som 60-årige og især begrunder det med at de er dødtrætte af alle mulige centralistiske krav til dem og politikernes manglende respekt for deres faglighed.”
Krav fra næste år
Undervisningsministeren har ikke selv nye bud på hvad der kan ændres for at hæve prestigen for læreruddannelsen. Men han fremhæver at en del af det politiske forlig i 2006 gør at kravene til hvilke karakterer og niveauer man skal have for at kunne vælge linjefag, bliver sat op fra næste år.
Steen (1/12-08)
