"At beskrive et andet menneske kræver en høj grad af sproglig bevidsthed fordi de ord vi vælger, har stor betydning for børnenes selvforståelse."

Når det personlige bliver offentligt
”Konsekvensen af de meget detaljerede beskrivelser af børn kan blive et lavt selvværd og ringe motivation hvis børnene vedvarende får at vide at de græder for meget (1) eller ikke hjælper deres klassekammerater nok. Man bliver fredløs når det personlige bliver offentligt. Derfor bliver skolen og lærerne nødt til at finde en grænse for hvor meget selvbiografi der skal være i elevplanerne i forhold til den faglige vurdering.” Således udtaler Jesper Larsen til Information d. 17/11-08 i anledning af et speciale han har skrevet på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Specialet bygger på interviews med lærere og elever, analyser af elevplaner og lovstof.

Miskmask
Han mener at elevplaner kan føre til et miskmask mellem en evaluering af hele elevens personlighed og en objektiv måling af elevens faglige præstationer. ”Vi får elever som har lært at det ikke er nok at kunne præstere noget fagligt, men at de skal investere hele deres personlighed. Det risikerer at føre til at barnet bliver ansvarlig for sin egen succes og dermed også årsag til sine egne fejl.” I det hele taget mener han at det er problematisk at elevfiguren trækker på så mange komponenter: ”Risikoen for at falde igennem er langt større når du skal vurderes på mange områder fordi de færreste børn kan leve op til det hele.” Her gør han opmærksom på at beskrivelsen af elevens mere personlige og sociale kompetencer ikke er et krav fra ministeriets side.

Bekendtgørelsens krav
Ser man på bekendtgørelsen om elevplaner, står der hvilke oplysninger elevplanen skal indeholde. I § 3 stk.1 er det oplysning om resultater af den løbende evaluering i alle fag. I stk. 2 er der tale om oplysninger om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering og test i udvalgte fag. Stk. 3 præciserer hvilke oplysninger der kræves, nemlig ”alene oplysninger der har betydning for lærerens, elevens og forældrenes arbejde med at følge op på og forbedre effekterne af undervisningen.” Desuden giver stk. 4 mulighed for at tilføje yderligere oplysninger på elevplanen, og det er her Jesper Larsen mener at nogle lærere fylder for meget på.

I et brev fra Undervisningsministeriet dateret samme dag som elevplansbekendt-gørelsen (2) præciseres det at elevplanen minimum skal udleveres til forældrene én gang om året, og at hver lærer skal bidrage til den. Efter min mening ligger der en hvis fleksibilitet i ordet ’bidrage’. Desuden skrives der i brevet: ”Ud fra en generel betragtning må det antages at styrke en elevplans formålstjenlighed hvis den har en kort og præcis form. Elevplanens konkretiseringsgrad og detaljeringsgrad i forhold til de enkelte fag kan variere fra elevplan til elevplan og må ses i lyset af en samlet vurdering af elevens aktuelle faglige og sociale situation samt tidligere indgåede aftaler mellem lærer, elev og forældre. Der kan være situationer hvor det ud fra en samlet betragtning vil være hensigtsmæssigt at videreføre dele af en tidligere elevplans mål og aftaler.”

Forsøg med elevplaner
Siden 2006 er der sket det nye at Monsterudvalget der skulle komme med forslag til hvordan man kunne mindske bureaukratiet, er kommet med en række forslag bl.a. mht. elevplaner. Det er dog ikke meget undervisningsministeren har taget til sig, men der vil blive åbnet for forsøg med elevplaner med virkning fra skoleåret 2009/2010, så man lokalt kan fravige de gældende regler som led i at afprøve lokale løsninger.

Man mister fokus
Afslutningsvis skal Pernille Frahm (MF for SF) have det sidste ord. Hun skriver et kritisk indlæg i Politiken d. 11/11-08 om test og nævner i den sammenhæng også elevplaner: ”Sammen med elevplaner spredes opmærksomheden og resurserne så man mister fokus. Lige nu sidder vi med børn i folkeskolen der ikke får den specialundervisning de har brug for. Til gengæld skal alle lærer afsætte tid til at lave en hel del papirarbejde om alle børn. Også om dem der ikke har specielt brug for særlig opmærksomhed.”
Steen (18/11-08)

(1) Fra et eksempel på hvad en elev har skrevet i sin elevplan. Jesper Larsens kommentar til dette er: "Det er et eksempel på hvor bred beskrivelsen af børnene er, og at det er vigtigt at være opmærksom på hvad der sker når elevplaner beskriver børnene så detaljeret. At beskrive et andet menneske kræver en høj grad af sproglig bevidsthed fordi de ord vi vælger, har stor betydning for børnenes selvforståelse."

(2) Om udstedelse af bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen d. 23/6-06 stilet til bl.a. KL og Danmarks Lærerforening.