Man kan godt skabe gode skoler selv om betingelserne ser dystre ud.
Ledelsesresistente lærere?
”Skal jeg være lidt grov, vil jeg sige at opfattelsen af at lærere som en ledelsesresistent gruppe er opfundet af uduelige ledere. Det handler om hvorvidt man søger løsninger og forklaringer inden for det man faktisk har indflydelse på, eller hele tiden søger at lægge ansvaret fra sig. Vil man forandre noget, er man nødt til at tage udfordringerne på sig.” Således udtaler skoleleder Yasar Cakmak sig til ugebrevet Mandag Morgen d. 15/12-08.
Tre afgørende skridt
Emnet er at man godt kan skabe gode skoler selvom betingelserne ser dystre ud - som fx fravær af resursestærke forældre, dalende elevtal, dårligt ry og højt sygefravær blandt medarbejderne. Sammen med to andre skoleledere peger han på nogle afgørende skridt for at få vendt en negativ spiral:
Tag ansvaret – også selv om det er andre der har skabt problemerne.
Vær tydelig. Når kommandovejene er klare, opstår der færre misforståelser. Medarbejderne vil gerne ledes.
Vær offensiv. Engagement og visionær ledelse belønnes – også oppefra (altså fra forvaltningen – dette er ikke en religiøs artikel).
En af lederne tog udgangspunkt i spørgsmålet: Hvad skulle der til for at jeg ville sætte mine egne børn i denne skole.
Man kan være med på mange planer
Vil man skabe forandringer skal man have medarbejderne med sig. Her er holdningen at man kan være med på mange planer, og at det er i orden hvis nogle befinder sig lidt i periferien af den overordnede strategi, men hvis man er decideret imod, kan man ikke være en del af holdet. Uenigheder om kursen tager man mens diskussionen er i gang – ikke efter at beslutningerne er truffet og tiltagene ved at blive gennemført.
Den vigtige faglighed
Skolelederne har i deres bestræbelser på at rette deres skoler op lagt stor vægt på at styrke elevernes faglighed. ”Hver gang samfundet står over for en ny krise – hvad enten det er aids, fedme, druk eller integration – er der en tendens til at spørge hvorfor folkeskolen ikke har taget sig af det. Her må man som skoleleder stå fast på kerneopgaven: Vi er her for at give eleverne nogle faglige kompetencer,” udtaler skoleleder Susanne Berg.
Her kunne man måske indskyde at folkeskolens formålsparagraf omtaler andet end faglighed, men hun påpeger at førhen gik 80 % af forældresamarbejdet med at tale om sociale problemer. Nu beskæftiger lærerne sig kun med de faglige problemstillinger mens ledelsen tager sig af resten. Skoleleder Jeanne Jakobsen bakker synspunktet op: ”Fagligheden er noget man skal værne om – især på skoler hvor andre problemer truer med at stjæle opmærksomheden.
Faglighed fremmer integration
Cakmak taler om faglighed som midlet til integration: "I stedet for at se integration som en forudsætning for at drive en god skole, vil jeg meget hellere vende det på hovedet: Vi skal skabe fagligt kompetente elever der kan gå videre på en ungdomsuddannelse og fungere i samfundet. På den måde yder skolen et langt vigtigere bidrag til integration end hvis vi gjorde det til en hovedsatsning i det daglige arbejde.”
Steen (16/12-08)
