2. del af artiklen om Verner C. Petersens bog 'Vildveje i velfærdsstaten'.
Jo flere mål og jo klarere de bliver formuleret, jo mere mister vi interessen for formålet med vores indsats, jo mere koncentrerer vi os kortsigtet og snævert om at nå målene, jo mere perverterer vi vores arbejdsindsats, jo mindre behøver vi at koble egen indsigt og erfaring ind, og jo mindre ansvar har vi over for konsekvenserne af vores indsats,” skriver Verner C. Petersen (VCP) i sin bog ’Vildveje i velfærdsstaten’ (1) som blev omtalt i en artikel den 25/11-08 her på hjemmesiden. Nu følger 2. del af artiklen hvor vi kommer nærmere ind på bogens omtale af folkeskolen.
Her har vi da noget af et formål
Uden for folkeskoleområdet har han beskrevet nogle ret outrerede eksempler på styringssystemer. Alligevel holder han sig ikke tilbage for at kalde et eksempel fra folkeskolen et af de mere bizarre. Han starter her med at gengive formålsparagraffen og konstaterer at her har vi da noget af et formål. ”Et formål hvor der indgår en intention om at bidrage til at børnene kan udvikle sig til selvstændigt tænkende og stillingtagende mennesker.” Han mener ikke at dette er et formål der passer med at der sættes alt for klare mål for den enkelte skole og lærer ”for slet ikke at tale om at skole- og læreraktiviteter søges målrettet gennem detaljerede instruktioner for udførelsen af deres opgaver.” En forudsætning for at opfylde målet må betyde, skriver VCP, at ”vi skal have skoler og lærere der er præget af alsidig udvikling, erkendelse og fantasi, tillid til egne muligheder, og af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Hvis det ikke er noget der i praksis kendetegner skole og lærer, bliver det nemlig svært, for hvordan skal man så komme til at præge børnene.”
Et tilforladeligt eksempel
Herefter kigger han på lovens bestemmelser om elevplaner: ”Er det ikke et krav der røber mistillid til skolernes og lærernes varetagelse af deres opgaver?” Han tager et umiddelbart tilforladeligt elevplanseksempel under behandling (fra foregangsskolen Vester Mariendal Skole i Aalborg): Kompetencer: B er meget vellidt og opsøgende i forbindelse med leg. Potientaler (det som B kan lære): Være mere i centrum. Hvad er bedømmelsesgrundlaget? spørger VCP, og hænger de to bedømmelser sammen? Er B vellidt fordi B ikke vil være i centrum? ”Hvis det er tilfældet, skal det så ændres ud fra en mere eller mindre skjult norm om at det at være i centrum er det positive? Det ville rent logisk give det problem at ikke alle kan være i centrum.”
Armvridning
VCP er ikke begejstret for elevplaner der udgør hvad han kalder en usammenhængende, konkret tjekliste – en manual der skal følges uden at man behøver at have fattet mere end nogle få brikker af det hele. ”Fælles mål, trinmål, test, elevplaner fungerer tilsammen som et eksternt program der mindsker værdien og brugen af lærerens erkendelse og fantasi, tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. For slet ikke at tale om åndsfrihed. Når selv formuleringen til elevplanerne kan findes i edb-værkstøjer, så er det egentlig unødvendigt at tænke selv.” Han frygter ”at de detaljerede afkrydsningsskemaer og opfyldelse af enkle klare mål bidrager til at de uhåndgribelige, tavse aspekter af undervisning og indlæring glider ud og bliver erstattet af eksplicitte målepunkter som enhver uden indsigt kan registrere, i hvert fald på det skabelonniveau som de elektroniske værktøjer kræver.” Lad os afslutte denne diskussion med følgende citat: ”Den udefrakommende systematisering og programmering beslaglægger tid, og som vi har set i andre sammenhænge, bliver skolens og lærerens opmærksomhed ved den slags armvridning udefra vendt mod opfyldelse af det registrerbare og målbare og væk fra indsigt, erfaring, tavs viden og sammenhæng.”
Ledelse
I anledning af bogens udgivelse bringes et interview med VCP i Politiken d.18/10-08. Om ledelse udtaler han at han har erfaringer med at hvis man fjernede en masse regler, kunne man trække ansvarligheden op blandt medarbejderne. Han har dog en mistanke om at de ledere der for tiden bliver ansat i det offentlige, er rimeligt tilfredse med alle disse regler. Det kan måske også være med til at skræmme de rigtige ledere væk til den private sektor hvilket vil kunne give problemer på langt sigt, siger han
Undervisning
Om undervisning udtaler han: ”Man burde fjerne fokus fra borgerne og i stedet involvere medarbejdere og ledere. I dag kan forældrene fx have meget stor indflydelse på hvordan undervisningen i skolen skal se ud. Det er et godt billede på hvordan personer i dag har meget stor indflydelse på hvordan andre skal udføre deres arbejde. Gad vide hvad der ville ske hvis man overgav skolerne helt til lærerne ud fra princippet om at det er dem som ved bedst? Det eneste krav der skulle stilles til dem, var at eleverne som kom ud af skolen, skulle kunne gå videre i systemet og være gode samfundsborgere. Til gengæld skulle forældrene kun have lov at vælge mellem forskellige skoler med forskellige pædagogiske principper. At vurdere kvalitet er i høj grad et spørgsmål om at kunne vurdere ud fra en vidende, kompetent baggrund og ikke et spørgsmål om at måle en brugertilfredshed.”
Steen (dec. 2008)
(1) Verner C. Petersen er docent ved Institut for Ledelse på Handelshøjskolen i Århus.
