Nye kvalificerede tiltag der kan tiltrække nye grupper af unge uddannelsessøgende, må hilses velkomne
Ro?
DLF og DPU’s forslag til et forsøg med en ny læreruddannelse vækker ikke udelt begejstring. Bl.a. mener Dansk Folkeparti at man hellere skal skabe ro om den nuværende læreruddannelse. Ro kan være en udmærket ting. Hvil i fred er også et ønske om ro, og flere af uddannelsesstederne er ved at blive presset helt derud hvor dette er kan blive en foruroligende nær fremtidsmulighed der ikke kan være i nogens interesse. Derfor er det ikke nok at skabe ro om den tingenes uheldige tilstand der råder i dag. Nye kvalificerede tiltag der kan tiltrække nye grupper af unge uddannelsessøgende, må hilses velkomne.
Kvote 2
Hvis man tæller antallet af kvote 2 ansøgere sammen der pr. 15/3-09 har søgt som førsteprioritet på et af seminarierne, fås tallet 1211. Det er omkring en snes mere end sidste år. Men da der er 17 seminarier (max - idet nogle er ved at blive lagt sammen) under professionshøjskolerne, er det ikke nogen stor stigning, og ansøgerne fordeler sig ikke jævnt. Fx har Skårup fået 16 ansøgninger mod 38 sidste år. I alt har Skårup fået 29 mod i alt 50 kvote 2 ansøgninger sidste år. Det kan man kun håbe på at kvote 1 ansøgerne kan rette op på senere på året.
'Jeg føler der er panik'
Nu er det ikke kun Dansk Folkeparti der har ønsket ro om læreruddannelsen. Anders Bondo mener ifølge altinget.dk at forslaget om en 5-årig læreruddannelse som et udviklingsarbejde mellem Åarhus Universitet og en eller flere professionshøjskoler kan skabe ro om den omdiskuterede læreruddannelse, men ud fra en anden synsvinkel: ”Jeg føler der er panik, og alle skal prøve noget nyt. Jeg håber vi kan samle alle om dette forsøg og skabe ro om læreruddannelse. Den nuværende læreruddannelse er hovedvejen, men med dette forsøg skaber vi grobund for at kunne ændre uddannelsen markant om 5-10 år.”
Forsøgets hovedpunkter
I skitsen til forsøget har Danmarks Lærerforening bl.a. lagt vægt på at læreren bliver ekspert i undervisning, at udbyttet af praktikken styrkes ved i væsentlig grad at blive udgangspunkt for den teoretiske del af uddannelsen, at overgang fra uddannelse til arbejde lettes ved praktikkens placering og inddragelse af emner som klasserumsledelse og dansk som andetsprog, at lærernes relationskompetencer styrkes, at linjefagene bevares som undervisningsfag, at undervisere på universitetet og professionshøjskolen samarbejder om de enkelte dele af uddannelsen, at lærernes muligheder for at inddrage forskningen styrkes, og at forslaget vil åbne for at rekruttere flere studerende til læreruddannelsen.
Lærerforeningen understreger at den kun ønsker én uddannelse til lærer til folkeskolen, men at forsøget vil kunne give værdifulde erfaringer der kan bruges når læreruddannelsesloven skal revideres.
Ifølge skitsen går de studerende i princippet de første 3 år på professionshøjskolen - der afsluttes med en bachelorgrad. De næste to år går den studerende på universitetet (Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), og der afsluttes med en kandidatgrad. Igennem hele forløbet vil den studerende veklse mellem professionshøjskole og universitet.
Ingen konkurrence
Lars Qortrup, DPU-dekan, mener at en 5-årig kandidatuddannelse kan løfte lærernes anseelse i samfundet og formentlig tiltrække flere studerende. Desuden understreger han: ”Det her er altså ikke et universitet der forsøger at komme ind med en uddannelse der konkurrerer med professions-højskolernes uddannelser. Det er en invitation til et meget mere forpligtende samarbejde mellem universitet og professionshøjskoler. I denne sammenhæng opfatter jeg DPU som en slags overbygningsuddannelse til professionshøjskolerne.”
Steen (24/3 2009)
Kilder: altinget.dk, DLF og folkeskolen.dk.
Link til hele forslaget
