"Jeg har faktisk kæmpet for at få visse ting udsat, men jeg fik ikke lov." Bertel Haarder i bogen 'Håndbog for statsministre'
Stram styring
”Må jeg være fri. Ti stille. Jeg finder mig ikke i det. Det er det samme hver eneste gang. Man har en plan – en genial plan – og så er man omgivet af hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker, impotente grødbønder, småbørnspædagoger og socialdemokrater.”
Dette citat stammer fra en hvis hr. Egon Olsen kendt fra Olsen Banden. Det er også brugt i bogen ’Håndbog for statsministre’ (1) som indledning til kapitlet ’En frygtindgydende modstander – Foghs stramme styring af ministre og embedsmænd’. Under Fogh-regeringerne bliver regeringsgrundlaget meget kontant. Det beskriver meget udførligt hvad de forskellige ministerier skal gennemføre og hvornår – og uden at de berørte ministerier nødvendigvis er taget ret meget med på råd. Og lever de ikke til fulde op til planen, kan de blive udsat for ovenfor citerede møgfald i let ændret formulering.
Fik ikke lov
”Selv ikke Bertel Haarder der har en høj stjerne i regeringstoppen, slipper for påtale hvis det halter i leverancerne fra Undervisningsministeriet. Hvis Fogh opdager at det trækker ud, så får Haarder ad omveje besked om at nu skal tempoet altså i vejret. Drivkraften sidder ovre i Statsministeriet. Har regeringen lovet at tingene skal ske i 2006, så skal det være i 2006. Også selv om Bertel har gode argumenter for at det bør være året efter, men den går ikke, han kunne bare have vist rettidig omhu ved at have sagt fra i tide. Nu er det for sent, løfterne er fældet ned, det er bare på med vanten, undervisningsminister.”
Det fremgår ikke af kapitlet om Haarder hørte med til den inderkreds der havde haft mulighed for at sige fra i tide, men det at der ikke kunne tåles afvigelser fra den på forhånd lagte plan, forklarer måske hvorfor mange af uhensigtsmæssighederne i folkeskoleforliget absolut skulle gennemtvinges. ”Jeg har faktisk kæmpet for at få visse ting udsat. Men jeg fik ikke lov, Jeg har også en enkelt gang været ude for – hvor jeg ikke var ved at slappe af, men det stod der i avisen – at der kom en forespørgsel ad embedsmandsvej om hvad vi egentlig gik og foretog os. Og nu ville statsministeren lige se hvor langt vi var nået,” udtaler Bertel Haarder i bogen.
Faglighed og saglighed sat over styr
Det er koncernchefen (altså Fogh, red.) og hans nærmeste folk der bestemmer. De centrale ministre er meget, meget magtfulde. Effektivitet, fortrolighed og hurtighed er vigtigere for inderkredsen end at spørge dem der har forstand på tingene, beklager en topembedsmand i bogen. Ministerier der er sat uden for indflydelse, føler sig professionelt krænkede. De mener at fagligheden og sagligheden bliver sat over styr.
Alle dumheder skal realiseres
En departementschef citeres for at sige at regeringsgrundlaget for hver gang bliver mere minutiøst – det bliver værre og værre. Det er helt anderledes end de før har oplevet. Det er lavet i en vanvittig snæver kreds. Alle detaljer. Og det hele skal gennemføres. Hver en side. Alle dumheder skal realiseres. Og bliver det. Også det er nyt. Fogh behøver nærmest ikke at være hjemme i Danmark. Køreplanen er jo lagt. Ministrene ved præcis hvad de skal lave.
Steen (5/3 2009)
(1) Håndbog for Statsministre, politik magt og ledelse af Susanne Hegelund (journalist for Berlingske Tidende og DR) og Peter Mose (politisk reporter for Politiken og pressechef for Ledernes Hovedorganisation), Gyldendal 2006.
