Amerikanske lærere drømmer om reformer i et uddannelsessystem der har fået testkulturen til at eskalere
Obama stiller spørgsmålsteg ved testsystemet
I USA er testkulturen med loven ’No child left behind’ blevet optrappet. Da testkulturen er et fænomen der breder sig, kan det opfattes som en testbølge der skyller ind fra USA, skriver Lotte Rahbek Schou i det nye nummer af Asterisk*).
”Amerikanske lærere, skoleledere og uddannelsesforskere drømmer om et bedre og mere lige uddannelsessystem og er begejstrede for at deres nye præsident vil reformere den udskældte lov ...” Præsident Obama er ikke imod lovens formål at indsnævre forskellen i uddannelsesniveauet mellem forskellige samfundsgrupper, men imod den måde loven er blevet implementeret på. Der er blevet investeret for lidt i den: ”No child left behind left the money behind”.
Ud over økonomien stiller han også spørgsmåls-tegn ved testsystemet. "Don't tell us that the only way to teach a child is to spend most of a year preparing him to fill in a few bubbles on a stan-dardized test."
”Det er ikke nu vil skal lægge små planer. Det er nu vil skal leve op til vores moralske forpligtelse og give alle børn en uddannelse i verdensklasse. Jeg vil forbedre undervisningen for de helt små. Jeg vil rekruttere en hær af nye lærere og give dem en bedre løn og bedre arbejdsforhold. Og til gengæld vil jeg kræve højere standarder og et større personligt ansvar,” udtaler præsidenten. At forbedre vilkårene for lærerne kan der nok være brug for. En tredjedel af de amerikanske lærere holder op inden for de første fem år af deres karriere.
De obligatoriske test i Danmark
Mens der måske er nye tider på vej hvad testeskaleringen i USA, er det værd at kaste et blik på hvad der sker herhjemme på testområdet. På folkeskolen.dk kan man sammenstykke følgende forløb:
December 2004: Obligatoriske test lanceres, og 27 millioner afsættes over tre år til at udvikle testene.
Maj 2005: Testene sendes i EU-udbud. Pris ca. 30 mio. kr.
September 2005: Politisk forlig om 10 nationale test.
Oktober 2005: Testene udskydes da der ikke er skrevet kontrakt.
December 2005: Ny udbudsrunde. Prisen er steget til 50-60 mio. kr.
Juni 2006: Cowi vinder opgaven. Den samlede bevilling er nu 110 mio. kr.
Maj 2007: Tre test afvikles – to af dem dog i reduceret form. Serveren bryder ned under afgangs-prøverne da de afvikles på samme platform som testene.
Juni 2007: Først halvanden måned efter testafviklingen kan lærerne trække resultaterne.
September 2007: Undervisningsministeren taler om at udskyde testene der er planlagt til afvikling i foråret 2008.
Oktober 2007: Evalueringen af de tre første test er kritisk – især over for læsetesten. Der skal laves en helt ny læsetest.
Januar 2008: Testene udsættes. 2008 udnævnes til prøveår.
Marts 2008: Skolestyrelsen og Cowi overvejer hver især at afbryde samarbejdet.
Juli 2008: Cowi skal betale en millionbod.
Oktober 2008: Testene udsættes. Foråret 2009 skal være pilotfase for alle 10 test. Der tages dog forbehold for at der kan være test der ikke når at blive klar.
Februar 2008: Undervisningsministeren har orienteret Finansudvalget om at der er stor risiko for at projektet ikke er klar til 2010.
Statsrevisorerne beslutter at der skal laves en undersøgelse af forløbet omkring de nationale test.
Nye krav til testene kan gøre dem dyrere.
Kontrakten med Cowi er forlænget til juli 2010.
Noget af det der har besværliggjort udviklingen af de danske test, er at de skal være adaptive, dvs. at de ændrer sig i sværhedsgrad alt efter elevernes svar.
Fornuftige i afgrænsede sammenhænge
Lad os vende tilbage til Lotte Rahbek Schous artikel. Her skriver hun: ”Test kan være fornuftige i visse snævert afgrænsede sammenhænge hvis den enkelte lærer kan se det pædagogiske formål med dem. Men der er ingen dokumentation for at børnene bliver dygtigere. Der er rapporter der viser at amerikanske 9-åriges scoringsniveau i læsning og matematik er gået en smule frem i løbet af de sidste 5 år. Men spørgsmålet er om det er tegn på at børnenes faglige niveau er hævet når man samtidig ved at lærere kun underviser i det stof eleverne bliver testet i. Ifølge mange amerikanske forskere er test et ineffektivt middel til at forbedre fagligheden i skolen, det er med til at rangordne eleverne, og værst af alt så skaber det en endnu større polarisering mellem eleverne. Desuden er der en fare for at undervisningen bliver styret af hvad eleverne skal testes i, så andre vigtige fag må vige.”
I en undersøgelse er Lotte Rahbek stødt på følgende udtalelse fra en amerikansk lærer: ”I anden klasse underviser vi kun i det børnene skal testes i, og vi er holdt op med at undervise i naturfag og historie. Vi har ikke længere morgensang eller tager på udflugter eller spiller musik. Vi viger også tilbage for at vise en video. Vi holder ingen pauser ud over 20 minutters frokost.” Dette udsagn skal ses på baggrund af at hvis testene ikke viser en årlig resultatfremgang betyder det sanktioner for både skole og lærere.
Steen (Oprindelig bragt d. 24/2 2009)
*) Asterisk udgives af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, hvor Lotte Rahbek Schou er lektor ved Institut for Pædagogik.
