Bente Klarlund Petersen er varm fortaler for at øge det fysiske aktivitetsniveau - ikke mindst hvad børn og unge angår.
Aktive børn er glade børn
"Jeg er ansat i transportsektoren,” kunne mange forældre med rette sige hvis man spurgte dem om hvad de lavede. De er travlt beskæftiget med at transportere deres børn til forskellige institutioner og aktiviteter. Det var i hvert tilfælde hvad Bente Klarlund Petersen (BKP) ofte svarede når hun fik stillet ovennævnte spørgsmål. BKP er direktør for Danmarks Grundforsknings-fondscenter for Inflammation og Metabolisme, Rigshospitalet, Københavns Universitet, professor og overlæge i intern medicin, Rigshospitalet, og leder/koordinator i Center for Muskelforskning og har været medicinsk ansvarlig for det intensive afsnit ved Epidemiafdelingen. Hun gav et oplæg på Svendborg Kommunes temaaften: Aktive børn er glade børn d. 26/3-09. Inviteret var lærere, pædagoger og skolebestyrelsesmedlemmer fra skoler og kontrolskoler der deltager i idrætsskoleprojektet.
Et sundt liv (eller det modsatte) grundlægges i barndommen
BKP var en varm fortaler for at øge børn og voksnes aktivitetsniveau. For børn og unges vedkommende ville det give bonus i voksenlivet bl.a. fordi ens livsstil hvad enten den er sund eller usund, sætter sig spor. Konditionen falder med alderen. Derfor bl.a. er det godt at have et højt kondital som udgangspunkt. Knoglernes styrke grundlægges i barndommen og er vanskelig at rette op på sidenhen. Motorisk kontrol læres bedst under opvæksten. Kimen til gammelmandssukkersyge, hjerte-kar-sygdomme, visse kræftlidelser m.m. lægges. Ja, gammelmandsukkersyge er ved at være en forkert betegnelse da aldersgrænsen bevæger sig kraftigt i nedadgående retning.
Hverdagsmotion
BKP talte om hverdagsmotion og målrettet træning og hvad man skulle vægte på forskellige alderstrin. Hverdagsmotionen er den motion vi får ved udførelsen af de daglige gøremål. Hverdagsmotionen kan reduceres kraftigt hvis man undgår at bruge sin krop til transport (gang, cykling), hvis man bruger rulletrapper og elevatorer i stedet for trapper, bruger fjernbetjeningen i stedet for at rejse sig fra sofaen, sender en e-mail i stedet for at bevæge sig hen til den pågældende medarbejder, hvis man afholder stillesiddende møder i stedet for at benytte sig af walk and talk, hvis man lukker hunden ud i haven i stedet for at gå tur med den osv. Derfor så hun gerne at man foretog 10.000 daglige skridt. Høj intensitet i den fysiske aktivitet har betydning for konditionen, men aktivitet med lav intensitet giver alligevel en betydelig sundhedsgevinst hvis der er tale om en tilpas mængde – derfor de 10.000 skridt. Hvis man ikke orker at tælle, kan man anskaffe en skridttæller eller bruge som fingerpeg at 40 minutters slentren rundt sagtens kan bidrage med 2.000 skridt – og i tilgift en forbrænding af et par hundrede kalorier. (Hvis man så bagefter går det antal skridt det tager at forbrænde en marsbar på 80g (6 km), mangler man kun omkring 500 skridt.)
En 30-årig mand der ikke bevæger sig i det daglige, kan regne med at leve 3 år længere hvis han begynder at røre sig 30 min. om dagen. For en kvinde er gevinsten 4½ år. Eller som Eduard Stanley (hvem han så end er/var) sagde: ”Har du ikke tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere.”
Den fornødne hverdagsmotion bidrager til vægtkontrol og sundt stofskifte med god kontrol af blodsukker, kolesterol og blodtryk. Kroppen beskyttes mod udvikling af diabetes 2, hjerte-kar-sygdomme og visse cancerformer som fx tarmkræft.
I et eksperiment satte man for nogle veltrænede forsøgspersoner antallet af skridt ned fra 10.000 til 1.500 pr. dag i 14 dage. På det korte tidsrum kunne man registrere et tab i fitness på 7 %, øgning af det usunde fedt omkring de indre organer, tab i muskelvægt på 1,2 kg og insulinfølsomhedstab. Det er værd at bemærke at lavt fysisk aktivitetsniveau påvirker insulinfølsomheden uanset tykkelse.
Ud over hverdagsmotionen er det også anbefalelsesværdigt at udsætte kroppen for mere intens træning 2-3 gange om ugen. Det øger alt efter aktivitet konditionen og styrken.
Fra førskolebarn til pubertet
For førskolebarnets vedkommende skal motionen træne nerveaktiviteten (motoriske færdigheder og koordination – muskelstyrke på dette alderstrin er en funktion af bedre nervøs aktivering) og stofskiftet. Der er ikke behov for struktureret træning for at opnå kondition.
I de første skoleår kan aktiviteterne bestå af en lang række former for motion og sport. Undersøgelser tyder ikke på at struktureret træning har særlig effekt på konditionen, og muskelstyrken udvikles gennem motorisk kontrol da muskelmassen ikke øges nævneværdigt på dette alderstrin ved fysisk aktivitet.
I præpubertet og pubertet giver produktionen af kønshormoner nye muligheder (træningsmæssigt) så der i denne alder er en effekt af både konditions- og styrkegivende fysisk aktivitet. Men stadig er hverdagsmotionen vigtig.
Og endnu en tillægsgevinst: Aktive børn klarer sig bedre i boglige fag og har bedre stresstærskel, koncentrationsevne, hukommelse og selvtillid.
Tilvælges dårlig livsstil aktivt ?
BKP mente at skolen har et særligt ansvar. Skoledagen skal tænkes igennem så der bliver plads til mere fysisk aktivitet – der dog ikke skal være skarpt adskilt fra undervisningen. Skolegården skal indbyde til leg.
I det hele taget mener BKP ikke at man kunne overlade det til den enkeltes ansvar at få en bedre livsstil. Alene af den grund at livstilssygdomme er skævt repræsenteret i befolkningen. Der er også på dette område tale om en negativ social arv. Og hun fandt det usandsynligt at man alene fordi ens forældre har en kort uddannelse aktivt skulle vælge en livsstil der fører til tidlig død, flere sygdomme og en elendig livskvalitet de sidste 7 år af livet. Historien har flere eksempler på at samfundet har haft succes ved at gøre individuelle problemer til et fælles problem og søgt at løse problemerne gennem forbud, lovgivning, påbud og sanktioner. Fx fjernede man kolera ved kloakering (hvilket dengang også førte til protester – det var et indgreb i den enkeltes frihed), man tilbød vaccinationer mod børne- og andre sygdomme. Antallet af årlige trafikdræbte er nedsat fra 1200 til 300 (er nu steget til 400), og nu til sidst rygeloven der stadig giver efterdønninger.
Vi ved hvor vi er på vej hen
Og politikerne kan have flere tiltag i støbeskeen der gør det lettere at leve sundt. Vi ser en udvikling hvor en større og større del af befolkningen bliver decideret overvægtige. Fede børn har lige så dårlig livskvalitet som børn med cancer (viser en undersøgelse). Fedme hos teenagedrenge er associeret med øget risiko for at dø af blodprop i hjerte eller hjerne som voksen. Gammelmandssukkersyge - diabetes 2 - var for få år siden sjælden blandt folk under 40 år. Nu er der veldokumenteret sammen-hæng mellem fysisk inaktivitet og insulinresistens. 70 % af alle sygdomme i 2020 skyldes livsstil, vurderes det, og man kunne blive ved.
Danmark - et afholdenhedens og kyskhedens kloster
Jamen, det er dog for galt at nogen ser skriften på væggen og vil lave indgreb. Hør blot følgende røst fra (om ikke fra graven, så måske fra en der er på vej i den retning) klummeskriver Henrik Gade Jensen på 180 grader.dk:
”Forebyggelseskommissionen hvis forslag kommer her i foråret 2009, og som enhver selvstændig borger må frygte, har som kommissorium at gennemsnitslevealderen skal forøges med tre år over de næste ti år. Vi må ikke dø. Vi skal leve for enhver pris. Er det ikke op til mennesker selv at bestemme om de vil leve eller dø? Og hvordan vi vil leve vores liv her på jorden? Selvmordere skal anses for samfundsfjender fordi de svigter statsstatistikken ved at trække gennemsnitsalderen langt ned. Vi overlevende der gakker rundt i vore legemlige hylstre, skal til gengæld holdes i ørerne og dresseres til et liv i perfektion. Skal Danmark være et kloster for afholdende og kyske mennesker? Eller et levende samfund af syndere der nyder hvad hver måtte ønske så længe de ikke krænker andre mennesker? Jeg foretrækker klart det sidste.”
Transportsektorens onde cirkel
Og imens fortsætter danske forældre ansat i transportsektoren med at transportere deres børn til skole fordi de føler at trafikken er for farlig. Det skaber blot øget trafik ved skolerne så endnu flere forældre kører deres børn i skole. Fra 1993 -2000 er der sket en fordobling af børn der bliver kørt i bil til og fra skole, og andelen af børn der cykler, er faldet med 30 %.
Steen (2/4 2009)
Kilder:
Bente Klarlund Petersens oplæg d. 26/3-09
Bente Klarlund Petersen: Børn og motion, 2005
Bent Klarlund Petersen: Walkup, 2009, kan downloades her som pdf-fil
Jyllandsposten d. 28/3-09: Så gå dog menneske.
Netavisen 180 grader
Plancher fra foredraget kan ses her
