"Vi ser vage konfliktsky forældre som ikke skærer igennem og som efterlader børnene i et tomrum der giver dem en urolig adfærd.” Per Fibæk Laursen
Årsager til det stigende behov for specialundervisning
Manglende opdragelse er tilsyneladende en af de faktorer som gør at kommunernes budgetter vedrørende børn og unge er ved at nå smertegrænsen. (Se artiklen: ’Den nye børnetype 1’.)
Andre punkter på den liste Niels Egelunds opstiller i Jyllandsposten d. 15/2-09 er:
- Lav fødselsvægt
Blandt normalvægtige (ved fødslen) børn er der én ud af ti der vil få behov for specialundervisning, men blandt børn med en fødselsvægt på under 2.500 gram – dem er der 3.500 af om året – vil halvdelen få brug for specialundervisning. - Skadelige stoffer i bl.a. kosten
Børn udsættes for flere skadelige stoffer bl.a. tungmetaller. - Fætter-kusineægteskaber Disse ægteskaber er der kommet flere af. Det giver en dobbelt så stor risiko for at barnet får genetisk betingede misdannelser. Ved indgifthed i flere generationer øges risikoen yderligere.
- Adoption
Der er kommet flere børn til Danmark der kommer fra vanskelige forhold på
børnehjem i Østeuropa og Sydøstasien. - Nye diagnoser
Muligheden for at få en diagnose på stadig flere anerkendte sygdomme øger kravet til skolen om speciel støtte. Her mener Niels Egelund at børnepsykiatere og psykologer måske nogle gange er lidt for rundhåndede med at uddele diagnoser. Derkunne i nogle tilfælde være tale om manglende forældreevne. Men det er altid rarest for forældrene at få en diagnose i stedet.
1,7 barn kontra 25 elever
Den manglende opdragelse har Anders Bondo følgende kommentar til: ”Alt for mange børn møder op i skolen med en adfærd der viser at forældrene har svigtet deres ansvar for at børnene kan indrette sig efter spillereglerne i en klasse. Mange forældre er nødt til at forstå at den opdragelse de praktiserer derhjemme, ikke er god nok til skolen. Derhjemme er der 1,7 barn i gennemsnit ved spisebordet, men i skolen skal man være en del af et socialt fællesskab med 25 elever i klassen. Vi får i disse år nogle børn ind i klasserne der har så store adfærdsmæssige vanskeligheder at de er meget svære at rumme i normalundervisningen.”
Har andre normer med hjemmefra
Professor Per Fibæk Laursen fra Center for Grundskoleforskning har bidt mærke i at lærerne i dag oplever at eleverne i indskolingen er de vanskeligste og mest urolige mod tidligere 5.-7. klassetrin. Han mener det kan forklares med at eleverne kommer med andre normer hjemmefra end tidligere: ”Vi kan konstatere en stor rådvildhed blandt forældre om det at opdrage børn. Vi ser vage konfliktsky forældre som ikke skærer igennem og som efterlader børnene i et tomrum der giver dem en urolig adfærd.”
Undervisningsassistenter
Også undervisningsministeren mener at der kommer børn i skolen der ikke ved hvordan man opfører sig og henleder opmærksomheden på at han har fået afsat penge til undervisningsassistenter der vil kunne hjælpe nogle af de børn som har forstyrrende adfærd.
Forberede børnene på andre rammer end de hjemlige
Selv landsformanden for Skole og Samfund Benedikte Ask Skotte erkender at: ”Det er rigtigt at nogle forældre ikke har gjort deres børn parate til skolen ved at sætte de nødvendige grænser for dem. Men det gælder ikke for alle forældre. Vi har et samfund hvor vi har vænnet os til at gå i dialog med børnene, og det er godt, men der er nok nogle forældre der skal forberede børnene bedre på at der i skolen er andre rammer end derhjemme.”
Steen (4/5 2009)
