"Emnet er så vigtigt og alvorligt at jeg på baggrund af rapporten vil bede undervisningsminister Bertel Haarder vurdere rapportens konklusioner." Anders Bondo Christensen
Spørgeskema og interviewundersøgelse
En ny undersøgelse om mobning har set dagens lys. Undersøgelsen adskiller sig fra andre undersøgelser ved at se på omfanget af lærernes mobning af eleverne. For at lave undersøgelsen har man*) bedt 1168 elever i 7. kl. besvare et spørgeskema og interviewet i alt syv piger og fem drenge fra to forskellige skoler. Det må siges at være et ret beskedent antal, og kun 53 % af eleverne har svaret på spørgeskemaet hvilket giver 620 besvarelser.
Behov for kulturændring
Undersøgelsen konkluderer at der er behov for en kulturændring i skolen fordi mange elever oplever at lærere udsætter dem for fysiske og psykiske overgreb. 10,5 % af eleverne svarer i undersøgelsen at de mens de har gået i 7. kl., har oplevet lærere som mobbede dem. 3,5 % (ca. 22 elever) angav at de havde oplevet det flere gange om måneden, flere gange om ugen eller hver dag. De 7 % angav at de sjældent havde oplevet at blive mobbet**). 90 % har aldrig oplevet at blive mobbet i 7. kl. Det giver godt nok 100,5 %, men der skal også være plads til at afrunde tallene.
Er disse tal for oplevet mobning for store? Ja, hvis der er tale om mobning, er de for store, for læreres mobning af elever skal ikke finde sted. Og så kan man altid sættes spørgsmålstegn ved undersøgelsens fremgangsmåde. Er 7. klasses elever de bedste at spørge når man skal lave en sådan undersøgelse? Årgangen betegnes ofte som lukket pga. ombygning, og den mobning de oplever fra lærernes side, kan teoretisk set være mindre end den ’mobning’ de måtte opleve fra deres egne forældre (pubertetskonflikter). Desuden er der den gammelkendte problematik når man taler om mobning: Har man den samme opfattelse af hvad mobning er? Her skal man dog være opmærksom på at undersøgelsen oplyser at eleverne kan have været varsomme med at betegne deres læreres adfærd som mobning idet de tænker at mobning er noget der foregår mellem dem og deres kammerater og ikke har noget at gøre med negative relationer mellem lærere og elever.
Humor, seriøsitet og interesse
I undersøgelsen nævner eleverne at humor, faglig seriøsitet og interesse er vigtige elementer i relationen til lærerne. Begrebet humor omfatter også at en lærer driller eleverne for sjov. Her svarer 66 % at det er i orden mens 34 % ikke synes det er sjovt eller ikke rigtig ved om det er det. Har disse forskellige opfattelser indflydelse på undersøgelsens resultat?
Eleverne skal i undersøgelsen skelne mellem kategorierne om lærerne respekterer dem, støtter dem, motiverer dem, udviser tolerance, udviser interesse, udviser forståelse eller roser dem. Det kan de fleste heldigvis svare bekræftende på (hver dag, flere gange om ugen, flere gange om måneden), men mange kan desværre også svare benægtende på dette (oplever sjældent, aldrig). Man kan her spørge sig selv om om eleverne kan undgå at sammenblande disse kategorier? Dertil kommer at eleverne også skal vurdere deres kammeraters oplevelser inden for de samme kategorier, forstået på den måde at de skal oplyse hvor tit de har oplevet læreres ageren inden for de nævnte kategorier over for deres klassekammerater. Der er ingen garanti for at beskuerens oplevelse er den samme som ’offerets’, snarere er der garanti for at oplevelserne vil være forskellige enten i positiv eller negativ retning.
Beder om undervisningsministerens vurdering
Undersøgelsen konklusion har fået DLF til at udsende en pressemeddelelse hvor der bl.a. skrives: ”Mobning er et alvorligt overgreb mod et barn. Dansk Center for Undervisningsmiljø skal derfor være på meget sikker grund før de retter så alvorlige anklager mod en hel faggruppe,” siger Anders Bondo Christensen. ”Jeg kan ikke genkende rapportens konklusioner om at en stor del af lærerne udsætter eleverne for mobning. Emnet er så vigtigt og alvorligt at jeg på baggrund af rapporten vil bede undervisningsminister Bertel Haarder vurdere rapportens konklusioner. Vi tager problemer omkring mobning meget seriøst. Det er afgørende at debatten foregår på et sagligt grundlag.”
I henvendelsen til undervisningsministeren (underskrevet af både Danmarks Lærerforenings formand og Skoleledernes formand Anders Balle) gives der udtryk for at man finder undersøgelsens grundlag for metodisk tvivlsomt, og at der er behov for en bredere og mere videnskabelig afdækning af problemstillingen.
Tjenesteforseelse
At man sætter spørgsmålstegn ved undersøgelsens konklusion er ikke ensbetydende med at man søger at bagatellisere mobning. Skønlitteraturen har mange eksempler på at lærere har mobbet deres elever, men der er en vis fare for at sådanne undersøgelser kan blive misbrugt og gøre mere skade end gavn hvis de ikke holder vand.
For at understrege at foreningen tager mobning alvorligt udtaler Anders Bondo da også i pressemeddelelsen: ”Hvis en lærer mobber en elev, er der tale om en klar tjenesteforseelse som skolelederen har pligt til at gribe ind overfor.”
Steen (2/6-09)
*) Dansk Center for Undervisningsmiljø og Børnerådet
**) I en pressemeddelelsen fra DLF siger Anders Bondo: ”Jeg mener det er problematisk at give 5 svarmuligheder, og så udlægge de fire af dem negativt i samme procenttal.”
Læs evt. hele undersøgelsen på Folkeskolens hjemmeside
