"Vi skal ikke bare gøre som de andre lande. ...Danmark skal rendyrke sine styrkeområder som udspringer af en særlig skoling og et særligt syn på mennesker og samfund." Marianne Jelved
Meningen med skolen
Hvad er meningen med skolen? Børnene skal tilegne sig konkrete kundskaber og færdigheder. De skal være kompetente til at forvalte sig selv, og de skal kunne forvalte sig selv og deres færdigheder i et samfund med andre (kvalifikationer, kompetencer, dannelse). Spørgsmålet er stillet af Marianne Jelved, og svaret er er givet af Lars Qvortrup, leder af DPU, og anledningen er Marianne Jelveds nye bog ’Samtaler om skolen’. Bogen er bygget op som samtaler med en række udvalgte personer. Lars Qvortrups kone Birthe Qvortrup, leder på Dalumskolen, besvarer spørgsmålet således: Vi skal uddanne vores elever til at være menneske, borger og arbejdstager. Det er det der er vores kerneopgave, og i den rækkefølge…
Hvis formålsparagraffen fra 2005 slår igennem…
Nu havde Marianne Jelved ikke behøvet at spørge om hvad meningen med folkeskolen er. Det kunne hun have læst i folkeskolens formålsparagraf, hvilket hun da også gør i en samtale med sig selv. Men hun er ikke tilfreds med det hun læser i formålsparagraffen fra 2005 når hun sammenligner den med formålsparagraffen fra 1993. ”De to formål er udtryk for to forskellige syn på både barn, læring og skolens opgave. Spørgsmålet er hvor meget 2005-formålet slår igennem i skolen. Slår det igennem fx understøttet af obligatoriske nationale test o.l., så er det min pointe at vi som samfund vil tabe på de styrkeområder vi har i dag.” Disse styrkeområder oplister Marianne Jelved således:
optimal udnyttelse af samfundets menneskelige resurser, livslang læring, ligheds- og ligeværdighedskultur, selvstændighed, social solidaritet, korte magtdistancer, tillid, evnen til at tage ny teknologi i anvendelse, samarbejde, fleksibilitet, hurtig tilpasningsevne til nye krav og vilkår, kreativitet, evnen til at finde løsninger på konkrete kundebehov og at alle samfundets interessenters interesser respekteres.
”Danmark skal rendyrke sine styrkeområder som udspringer af en særlig skoling og et særligt syn på mennesker og samfund,” tilføjer hun.
Mærkelig brug af fagkundskab
I den forbindelse undrer Marianne Jelved sig over at der ikke bare er nogle enkelte af de initiativer som folketingsflertallet har taget vedrørende folkeskolen efter valget i 2001 der har belæg i PISA-resultaterne selvom det er PISA-resultaterne der har været brugt som argumentation. Også Anne Holmen, professor i dansk som andet sprog og tosprogethed på DPU, undrer sig i en af de andre samtaler i bogen. Hun omtaler det hun kalder ’mærkelig brug af fagkundskab’. Det var efter regeringsskiftet i 2001 hvor man skulle legitimere nogle tiltag - fx fjernelsen af modersmålsundervisningen. Her nævner hun nogle eksempler på en meget selektiv læsning af nogle forskeres udsagn.
Livsfarligt
Denne kritiske tilgang til ændringerne omkring folkeskolen ses også i Marianne Jelveds samtale med Katrin Hjort, professor vi uddannelsesforskning ved Syddansk Universitet: ”Testsystemet er jo et stort og dyrt system hvis det skal omfatte alle, og det kunne forurolige mig hvis det rent faktisk ikke hjælper de socialt svage, men bare laver mere social selektion som det er sket i andre lande.”
Hun mener derimod at ekstra resurser sat ind de rigtige steder kan gøre en forskel: ”…hvis der er intelligente mennesker der tænker kreativt om hvordan det her kan løses (…) Det er den, hvad skal man sige… frihedsgrad til at tilpasse metoderne… altså i bred forstand, målt inden for en formålsbeskrivelse som vi ikke må komme til at reducere ved at indsnævre mulighederne for at udvikle nye løsninger. Ved at indsnævre de muligheder kan vi risikere at den udvikling som vi skulle have i gang, den ikke kommer i gang, og det synes jeg er livsfarligt…” Hun mener at tidens projekt om resultat og økonomistyring af uddannelse ikke harmonerer med ønsket om at fremme den ekstremt vigtige kombination af selvstændighed og samarbejde. Og det er ikke evner der kan testes, for hvis man gjorde, fremhæver Katrin Hjort, ville man ødelægge dem fordi de så ville blive standardiserede.
Gruppeeksamen
Føromtalte Lars Qvortrup mener at han som leder skal være med til at beskytte kollegerne mod al den overdrevne styring der kommer udefra – ellers går de død i at udfylde skemaer. Han kommer også med et udfald mod afskaffelsen af gruppeeksamen. Her refererer han til nogle undersøgelser han lavede på en vidensarbejdsplads (Ecco Sko): ”Man sætter grupper sammen af folk der kan noget forskelligt, og hvis de ikke kan lytte til hinandens faglige forskelligheder og personlige forskelligheder, jamen så bryder det sammen. Og de sagde så på det der tidspunkt at – ja tænk – hver eneste dag på Ecco Sko er en gruppeeksamen. Hvorfor søren man så afskaffer det i skolen, det er en besynderlighed.”
Bogen indeholder desuden samtaler med Per Fibæk Laursen, professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole; Ove Korsgaard, professor i pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Erik Lyhne, lærer.
Steen (14/4 2009)
Marianne Jelved (MF, uddannelsesordfører for Radikale Venstre) : Samtaler om skolen, Dafolo 2009
