Pres for at få specialundervisning sluset ind i normalundervisningen
Opgavens umulighed
Specialundervisning bliver et tema på DLF’s kongres. Mange føler at specialundervisningsbegrebet er ved at blive dæmoniseret med det formål at få kanaliseret mere og mere specialundervisning ind i normalundervisningen så man kan komme uden om stigende udgifter til specialundervisning.
På kredsens TR-kursus i denne måned var hovedstyrelsesmedlem Niels Munkholm Rasmussen (NMR) inviteret til fortælle om dette problem. NMR har desuden haft en kronik i Fyens Stiftstidende d. 16/6-09 om samme emne hvor han lagde ud med spørgsmålet: ”Kan ideologien om den rummelige skole forenes med stadig større krav til faglig målrettethed og høje normer samtidig med at antallet af elever i specialundervisning skal reduceres? Billedet står tydeligt: Lærerne der i undervisningen desperat udøver specialundervisning for elever med meget forskellige behov med den ene hånd og normal differentieret undervisning for resten af eleverne med den anden inden de bukker under for opgavens umulighed.”
Vigtig forskel
NMR påpeger en vigtig forskel på normalundervisningen og specialundervisningen. I normalundervisningen skal man undervisningsdifferentiere inden for en fælles ramme. I specialundervisningen tilrettelægger man undervisningen individuelt ud fra specielle undervisningsbehov som gerne skulle være belyst i forvejen. I Folkeskoleloven kan man finde ordet 'undervisningsdifferentiering', men ikke ordet 'individualisering'.
Afskaffelse af specialundervisning som begreb
NMR nævner et eksempel på hvordan der presses på for at sløre skellet mellem normalundervisning og specialundervisning. Han bringer i sin kronik følgende citat fra Skolerådets formandskabs rapport fra 2008: ”En ændring af specialundervisningsbegrebet kunne indebære at den almindelige specialundervisning afskaffes som begreb i lovgivningen for i stedet at blive omfattet af målet om undervisningsdifferentiering. Hermed kunne der muligvis ske en styrkelse af den faglige og pædagogiske præcisering af den differentierede undervisning. Samtidig kunne elevernes ret til segregerede specialundervisningstilbud præciseres i lovgivningen.”
Erstattes af ægte vidtgående undervisningsdifferentiering
NMR citerer desuden fra et debatoplæg fra Børne- og Kulturchefforeningen ”… at specialundervisningen skal afskaffes og erstattes af ægte vidtgående undervisningsdifferentiering tilrettelagt i den enkelte skole. En undervisningsdifferentiering der indebærer en styrkelse af den specialpædagogiske faglighed som skal indgå integreret i al undervisning.” (…) ” Al undervisning skal være speciel og rettet mod den enkelte elev såvel som gruppen af elever.”
Grænsen bør flyttes
Også KL's bestyrelse bringes på banen: ”… for at fremme inklusion er det nødvendigt at tankegangen om inklusion gennemsyrer 'hele systemet' politisk, organisatorisk og resursemæssigt.” (…) ”Inkluderende løsninger og bedre faglighed kan fremmes ved at flytte resurser fra specialundervisningen til almenområdet.” (…) ”Grænsen for hvornår der er tale om specialundervisning med inddragelse af PPR mv., bør flyttes.”
Alle bliver gjort til specialundervisningselever
NMR afslutter sin kronik med følgende afsnit: ”Hvis den almindelige specialundervisning skal indgå i normalundervisningen, forsvinder hensynet til det store flertal af almindeligt velfungerende elever til fordel for specialundervisningens nødvendige individuelle karakter. Den samme lærer kan ikke parallelt udøve normalundervisning og specialundervisning. Hvis det sker, står individualiseringen til at vinde, og alle elever bliver gjort til en slags specialundervisningselever.”
Glidebanen skal stoppes
På den baggrund redegjorde NMR for nogle overvejelser lærerforeningen havde i forbindelse med kongressen. Specialundervisningsbegrebet var for stort. Hvis man så på hele undervisningsområdet, skulle man have stoppet den glidebane der langsomt førte elever fra specialundervisning (specialskoler, specialklasser og enkeltintegrerede elever) til det område han ville kalde inkluderende støtteforanstaltninger hvorfra der igen var en glidebaneeffekt til normalundervisningen.
Man kunne forbeholde specialundervisningsbegrebet for den førstnævnte og langt den mindste gruppe, men samtidig præcisere at kravet om den individuelt tilrettelagte undervisning gjaldt for både specialundervisningsgruppen og gruppen omfattende inkluderende støtteforanstaltninger tillige med retskravet og resurserne hertil.
Institutionerne drænes
I denne forbindelse skal det også nævnes at Anders Bondo på de regionale møder for delegerede til kongressen udtrykte bekymring for udviklingen inden for specialundervisningsomrrådet – både for voksne og børn. Kommunerne har en tendens til at vælge billigere tilbud – ikke nødvendigvis de bedste. Det fører til afskedigelser på de institutioner som amterne tidligere drev, og som borgmestrene havde lovet at vedblive at visitere elever til. Dette løfte er nu udløbet, og lærerafskedigelserne dræner institutionerne for ekspertise. Desuden var retskravet under pres for at få styr på økonomien.
Han så gerne et der blev lavet en fælles konference med KL hvor disse problemer blev diskuteret. Desuden nævnte han at det er et problem at der på nuværende tidspunkt endnu ikke er etableret en egentlig skolepsykologuddannelse.
Steen (15/9 2009)
