Om lukningen af Skårup Seminarium
Kære Bertel Haarder:Jeg skriver til dig i en sag som ligger mig dybt på sinde.
Mine egne erfaringer fra lokalpolitik tilsiger mig at skrive kort, men denne sag er så alvorlig, at jeg håber på, du vil give dig tid til at læse dette længere brev.
Som kredsformand i DLF har jeg ”kendt” dig i snart 25 år, og jeg har været såvel enig som uenig med dig, men jeg har aldrig haft anledning til at beskylde dig for ikke at have meninger og holdninger, hvilket jeg har respekteret dig for.
Derfor bruger jeg energi på denne dialog med dig, fordi jeg tror, at du lytter, samt at det nytter.
Det drejer sig om den truende lukning af Skårup Seminarium, hvor jeg som medlem af UC Lillebælts bestyrelse har stemt imod beslutningen – en beslutning som bestyrelsen har kompetence til at træffe.
Du har i den forbindelse udtalt til pressen, at dine jurister ikke kan se, at der er noget formelt at komme efter.
Men ét er jura, noget andet er uddannelsespolitik og dermed holdninger, og det er dine holdninger, jeg, og med mig mange andre, efterlyser.
Jeg vil først argumentere for mine holdninger, og jeg vil slutte af med helt konkrete løsningsmuligheder byggende på regeringens egen politik.
Først det mere formelle.
Hele grundlaget og dermed også formålet for/med professionshøjskoler er bl.a.:
En professionshøjskole skal blandt andet gennem nationalt og internationalt samarbejde og viden- og kompetenceudvikling bidrage til regional og national udvikling og vækst af erhverv og professioner, herunder i udkantsområder
Der skal skabes og fastholdes attraktive uddannelsesmiljøer overalt i landet, idet stærkere miljøer kan understøtte svage udkantsmiljøer. Der kan etableres differentierede løsninger i overensstemmelse med lokale behov.
Der er således ingen tvivl om, at det lokale aspekt – ikke mindst udkantsproblematikken – er central i lovgivningen.
Ministeriets jurister kan naturligvis tolke på disse bemærkninger, men det vil undre mig meget, hvis man sagligt set kan komme frem til andet end, at det sydfynske område med bl.a. Langeland og Ærø er et udkantsområde.
At det forholder sig således, skal jeg hermed dokumentere og med kopi henvise til EU´s tolkning af udkantsområder, som stammer fra ”amternes tid”.
Mål 2 er det næststørste socialfondsprogram, og der søges alene i et af de særligt udpegede amter (og på småøerne), hvor Mål 2-projekterne kan finde sted.
Mål 2 støtter regionale projekter, der styrker udvikling og omstilling for at sikre velstand, beskæftigelse og ligestilling samt et bæredygtigt miljø i regioner med strukturproblemer - de egne af landet, der er ringest stillet angående job, erhverv, virksomheder og transport. (1)
Ligeledes skal jeg henvise til ”regeringens egen” tolkning fra 2003:
Områderne er illustreret i kortet nedenfor. (1)
Ovenstående viser, at såvel regeringen som EU er meget opmærksomme på udkantsproblematikken, og det vil derfor fremstå opsigtsvækkende, hvis Undervisningsministeriet har en anden opfattelse og i yderste konsekvens modarbejder initiativer fra såvel regeringen selv som EU.
Hvis regeringen vil et uddannelsesniveau i verdensklasse samt sikre, at en høj procentdel af de unge får en uddannelse, så har vi brug for at uddanne ”stort set alle og i alle dele af landet”.
En nedlæggelse af Skårup Seminarium vil givet medføre, at der er den del unge fra udkantsområderne, der ikke får en uddannelse. Dermed lever professionshøjskolen ikke op til en del af formålet i lovgivningen.
Udkantsproblematikken kan man ikke forvente, at UC Lillebælt har økonomi til at løse uden en økonomisk tildelingsmodel, der sikrer ressourcer til netop denne del. Det er således et spørgsmål, om man centralt vil sikre det, som loven klart omtaler. Ud over det økonomiske aspekt er der det uddannelsespolitiske.
Læreruddannelsen er desværre skruet sådan sammen, at der skal endog meget store seminarier til for at kunne udbyde hele linjefagsviften. Sådanne seminarier er der meget få af i landet, og man kan derfor frygte, at mange mindre seminarier må give op. Ser vi særskilt på Skårup Seminarium, så vil man kunne udbyde omkring 6 linjefag. Det kan man opfatte som et udtryk for manglende kvalitet i læreruddannelsen på dette sted, hvis man alene måler kvalitet ud fra antal af linjefag.
Kvaliteten kunne også måles ud fra det antal timer, man tilbyder de studerende undervisning i. Eller man kunne måle kvaliteten ud fra det niveau, der bliver undervist på. Hvis f.eks. 50 studerende på et af de store seminarier vælger netop blandt de 6 linjefag, som Skårup udbyder, er det så ensbetydende med en læreruddannelse med manglende kvalitet? Nej – vel? Så kan der heller ikke argumenteres med dette ift. Skårup.
Lidt polemisk kunne man spørge: ”Er det bedre med 10 linjefag på et fagligt lavt niveau end 6 linjefag på et højt niveau?” Problemet for Skårup er en lav søgning. Men det kan der rettes op på – ikke mindst hvis man vil investere i udkantsområderne.
I de mellemlange videregående uddannelser (velfærdsuddannelserne) spiller den sociale dannelse en utrolig stor rolle. Denne dannelse finder sted i den tætte omgang med andre mennesker – herunder undervisere. Det er uden for enhver tvivl, at denne dannelse i langt højere grad finder sted på mindre institutioner med mere tætte relationer end på store.
Det er også uden for enhver tvivl, at velfærdsuddannelserne er nøglen til fremtidens velfærd, og derfor er det katastrofalt, at professionshøjskolerne i flere år er blevet udsultet rent økonomisk f.eks. i forhold til globaliseringsmidlerne.
Jeg skal opfordre dig til at fortælle, hvordan du vil sikre regeringens mål for:
uddannelse i verdensklasse
en høj procentdel af unge med uddannelse
regeringens regionale vækststrategi
og så samtidig godkende en nedlæggelse af en uddannelsesinstitution i et udkantsområde. Det er uddannelsespolitik og holdning og ikke jura.
Og så lovede jeg tidligere i brevet, at jeg ville komme med nogle konkrete forslag. Min forudsætning er, at du og regeringen aktivt og med engagement vil arbejde for at opnå ovennævnte regeringsmål, samt at det er en kvalitet at have institutioner regionalt uden for universitetsbyerne.
Der indføres f.eks.:
et særligt udkantstaksameter
et grundtilskud til alle institutioner kombineret med et nyt taksameter, der beregnes på antallet af optagne studerende, som dækker de reelle udgifter
et taksameter, der er omvendt proportionalt med antal studerende.
Ovenstående simple forslag er ikke prioriterede og kan kombineres på flere måder.
Til sidst skal lyde endnu en opfordring til, at du forholder dig uddannelsespolitisk til den opståede problemstilling samt viser, at regeringen mener det alvorligt med sin fokus på udkantsområderne.
Med ønsker om en glædelig jul
Torben Møller Petersen
Kredsformand
Øhavets Lærerkreds
(1) Billederne kan ses i gengivelsen af brevet som tekst-fil. Klik her
Nyhedsartiklen er bragt d. 11/12 2009 (Endelig korrektur 21/12)
