Den øgede statslige indblanding er et problem
Kravene svækker
”Skolelukninger og for få undervisningstimer er en tabersag som de fleste politikere der er opstillet til kommunalvalget i år, gerne ville være foruden,” skriver Information d. 11/11-09 i en artikel med overskriften ’De mange krav om bedre kvalitet svækker folkeskolen’. Formanden for de kommunale børne- og kulturchefer Per B. Christensen udtaler at det kan blive nødvendigt at lukke mellem 100-200 ud af Danmarks godt 1.500 folkeskoler i løbet af de næste par år.
Måske er politikerne blevet mere ’modige’ på denne side af valgdatoen. På Ærø og Langeland har man dog allerede længe før valget besluttet eller gennemført skolelukninger. Per B. Christensen forklarer hvorfor han mener lukninger kan være nødvendige: ”Man kan ikke få det hele. Vi kan ikke både levere mere viden om trafiksikkerhed, seksualoplysning, bedre læseevner og modvirke fedme i folkeskolen, for kommunerne får ikke flere resurser. Hvis vi samtidig skal øge fagligheden og efteruddanne lærerne, så står vi over for et stort antal sammenlægninger og nedlæggelser af skoler.”
138 skoler er allerede lukket igennem de sidste otte år.
Dilemma
Politikerne står i et dilemma med politiske krav om højnelse af niveauet i folkeskolen og et folkeligt krav om at bevare skoler der som vigtige kulturinstitutioner kan skabe sammenhæng i lokalsamfundet. Kommunalforsker Ulrik Kjær, Syddansk Universitet, udtaler til avisen: "Kommunalreformen har mange steder gjort at man i kommunerne har udsat beslutningen, men nu står mange kommuner med et efterslæb på vedligeholdelse af skolerne og et væsentligt økonomisk underskud der gør det oplagt at diskutere antallet af skoler.”
Helt ind i klasselokalerne
Mange af kravene er kommet fra oven: ”Folketinget er flyttet med ind i klasselokalerne fordi det giver stemmer at beskæftige sig med ting der vedrører almindelige mennesker, og det gør folkeskolen. Men den øgede statslige indblanding er et problem fordi det skaber nogle forventninger hos forældrene som kommunerne ikke kan leve op til,” som formanden for Børne- og Fritidsudvalget i KL Jørn Sørensen siger.
Marginale ændringer
Også professor Steen Hildebrandt (professor på Handelshøjskolen, Århus Universitet) der mener at der må drosles ned på den statslige styring så skolerne kan tilpasse sig lokale behov, inddrages i artiklen: ”Lærere, ledere og skoler vånder sig under det bureaukrati der er lagt ned over skolerne de seneste 10 år . Og det medvirker til at folkeskolen stadig er præget af en tænkning der hører til i det gamle industrisamfund. Detailstyringen fra Folketingets side har dog kun givet udslag i marginale ændringer. En omfattende reformtænkning magter regeringen ikke at tage, men hvis den politik fortsætter, så har folkeskolen en svær fremtid.”
En noget uhyggelig tankerække: En strøm af fordyrende krav der ikke har den store gavnlige virkning, tvinger kommunerne til at overveje skolelukninger for at høste tvivlsomme besparelser samtidig med at skolen udvikles i den gale retning.
Valgresultatet
Det netop overståede valg fører til nye konstellationer/ændringer i kommunalbestyrelserne i kredsens tre kommuner. På Langeland overtages borgmesterposten af en venstremand – mod tidligere en fra Borgerlisten. På Ærø ser det ud til at en socialdemokratisk borgmester afløses af en konservativ, og i Svendborg må en venstremand overlade posten til en socialdemokrat. Hvorvidt disse skift får indflydelse på skolens vilkår, må fremtiden vise.
Et fingerpeg kunne have været indholdet af de valgindlæg vedr. skoleforhold som hjemmesiden har tilbudt de opstillede kandidater at bringe, men kun få har benyttet sig af muligheden, så det giver ikke det store overblik. Måske en uklog disposition fra kandidaternes side ikke at gøre brug af tilbuddet. Når man ser på de personlige stemmetal, kan det være ganske få stemmer der er afgørende for om det er den ene eller den anden på en liste der får pladsen. Ser man fx på Venstres liste i Svendborg, har den ’yderste’ kandidat 194 personlige stemmer mens den nærmeste under som ikke kom ind, har 187. Andre eksempler er Socialdemokraterne i Svendborg 200 og 180, Socialdemokraterne Ærø 48 og 45, Borgerlisten Langeland 56 og 51.
Steen (19/11 2009)
