Der er forskel på ros
Risikoros
Ros er godt og giver eleven selvtillid og mod på at kaste sig over nye udfordringer. Myte eller banalitet? Det kommer tilsyneladende an på hvordan rosen gives. I en bog der for nyligt er udkommet i USA (1), omtales at ny forskning viser at ros givet på den forkerte måde kan have modsat virkning. ”Børn der konstant får at vide af deres forældre at de er dygtige og meget intelligente, risikerer at blive bange for at prøve kræfter med alt det de ikke kan endnu. For tænk nu hvis man dermed mister sin status og ikke længere figurerer som højt begavet eller blandt de kvikkeste. Så hellere dele verden op i det man bare kan, og så det man ikke kan og derfor heller ikke tør binde an med.”
Langtidsholdbar ros
Man har dokumenteret at det hjælper børns indlæring hvis man fortæller dem at de er dygtige. En forsker havde dog en mistanke om at det ikke var hele sandheden. Havde denne form for ros langtidsholdbar effekt eller holdt den kun til man løb ind i et nederlag?
Opgave 1
Et forsøg delte en gruppe elever op i to. Begge grupper fik først en forholdsvis let opgave. Eleverne i den ene gruppe fik bagefter at vide at de var dygtige mens den anden gruppes elever fik at vide at de havde gjort en god indsats.
Opgave 2
Da eleverne skulle løse den næste opgave, viste der sig en markant forskel på de to grupper. Eleverne der havde fået at vide at de havde gjort en god indsats, valgte for de flestes vedkommende at prøve at løse en sværere opgave mens de fleste af den anden gruppes elever valgte en opgave magen til.
Forskeren forklarer resultatet således: ”…fordi man ved at rose elever for at være dygtige og intelligente – også selv om opgaven reelt var meget let – lærer dem at det gælder om at virke dygtig og ikke lave fejl. At fastholde det gode image som dygtig frem for at gøre det bedre næste gang. At leve op til forventningerne frem for alt.”
Opgave 3
Forsøget fortsatte med en tredje opgave som var meget sværere end de første. Eleverne der var blevet rost for at gøre en god indsats, gik til opgaven med krum hals mens eleverne der var blevet rost for at være dygtige nu blev mærket af nederlagsstemning.
Opgave 4
Forsøget sluttede med en opgave der var lettere, og her kunne man nu aflæse resultatet af de to gruppers anstrengelser: Eleverne med den gode indsats klarede opgaven 30 % bedre end opgave 1 hvorimod ’de dygtige’ elever klarede opgaven 20 % dårligere end opgave 1.
Roser med torne
En anden ny bog (2) udkommet her i landet – også for nyligt – har denne kommentar til det at rose: ”Hvis ens barn har tegnet en tegning eller fået ti for en dansk stil, er det nærliggende at rose barnet og sige: ”Hvor er det flot.” Men hver gang vi siger sådan, fortæller vi barnet at det vi er mest optaget af er barnets præstationer, og at det skal være stort, flot, rigtigt etc. for at de har det godt med sig selv. Vi glemmer også i rosen af præstationer blot at være til stede og høre hvad barnet oplevede mens det tegnede eller var til eksamen.”
Steen (16/11 2009)
(1) Nurture Shock, New Thinking About Children af Po Bronson og Ashley Merryman. Bogen er omtalt i Weekendavisen d. 6/11 2009.
