Fra en temadag med psykologen Per Thomsen
Det er aldrig for sent at give op
Hvis man ikke kan sige til, kan man ikke sige fra, fortalte psykolog Per Thomsen sidst i august på en temadag i Svendborg om magtanvendelse og konflikthåndtering på specialinstitutioner. Der skal være en vej ud for at undgå konflikten, og hvis konflikten vælges, skal den være konstruktiv.
En anden vending Per Thomsen brugte, var at det aldrig var for sent at give op – konflikter skal ikke nødvendigvis altid gøres færdige. Konflikten signalerer at det her er noget vigtigt siden der lægges så meget energi i det. Tør klienten*) tro på relationer – eller er han/hun bange for at blive svigtet igen. Så nogle ting skal læres over tid.
At kunne gennemskue
Klientens tidligere erfaringer kan fx gøre at han ’ved’ at der vil komme et overgreb – det er ’rarest’ at få det overstået i en fart – derfor søges konflikten så angsten kan blive udløst. Indtil da vil klienten være i en tilstand af fravær. På denne måde kan overgreb fra fagpersoner fremprovokeres. Fagpersoner skulle ellers være i stand til at analysere situationen, så der ikke opstår flere konflikter end nødvendigt. Klienten kan være i stand til at konstruere sin egen virkelighed, at være venlig over for nogle og krænke andre. Det skal kollegerne gennemskue så de ikke spilles ud mod hinanden (manipuleres) og lader klientens virkelighedsbillede få indflydelse på det kollegiale samarbejde.
Mange konflikter kan stamme fra personalegruppen foranlediget af klientens iscenesættelse. Personalet skal arbejde med sin selvforståelse. Selvforståelsen har betydning for attituden over for børnene. Behandlerne skal ikke møde klienterne med krænkermetoder. Klienten kan leve i nuet fra behovstilfredsstillelse til behovstilfredsstillelse. Hvad er man enige om at institutionen skal give og kræve? En nødvendig regel at konfrontere klienten med er: Du må ikke forhindre andre i at få noget ud af at være her.
Selvbilledet
Nogle kan pga. deres selvbillede have svært ved at bære gode tider – barnet har måske taget skylden på sig, det insisterer på at være det lille barn. Det vil helst bevare et billede af forældrene som gode. Den 13-årige klient kan høre hvad pædagogen siger gennem en 5-årigs ører.
Stram struktur - SS
Personalegruppen kan i pressede situationer udvikle sig til at fungere som en kamporganisation. Dette betegnede Per Thomsen som regrediering – egentlig en naturlig reaktion, men ikke en faglig reaktion. Man skal ikke gøre sig afhængig af fysisk styrke, men udvikle en pædagogik der ikke er afhængig af styrke. (Her tales ikke om nødværgesituationer.) Per Thomsen bemærkede at stram struktur kan forkortes til SS. Det kan virke som en meget grov sammenstilling, men hvis man gang på gang på gang indfører strammere struktur, strengere sanktioner, uden hensyn til om det har den tilsigtede effekt og fører klienten nærmere mod målet, kan sammenligningen nok forsvares.
Spejling
Per Thomsen talte også om evnen til at spejle. Et spædbarn kan kopiere/affotografere moderens ansigtsudtryk på mindre end et halvt sekund. Det er en evne der bevares, men spejlneuronerne skal udvikles i det første leveår, ellers degenererer de. Dvs. at fagpersonerne har samme evne og kan (ubevidst) kopiere klientens ansigtsudtryk. Og på samme måde som kunstig latter kan fremkalde følelsen af glæde (jf. latterkurser) kan ubevidst kopiering af et fx aggressivt ansigtsudtryk fremkalde utilsigtede aggressive følelser hos fagpersoner.
SUT-modellen
Per Thomsen var hverken tilhænger af autoritær pædagogik eller bolsjepædagogik selv om man måske kunne forledes til at tro det sidste da han gik ind for SUT-modellen, men SUT står for noget helt andet - nemlig: Spejling, Undersøge og Tilbyde.
Spejling: Klienten skal lære at uenigheder ikke absolut fører til konflikter der igen fører til vold. Det handler om måden at være sammen på, at være villig til at høre hvad der rører sig i klienten, sætte ord på hvordan klienten har det, møde klienten på samme energiniveau (- dog ikke følelsesmæssigt. Her kunne man fra en anden sammenhæng indskyde bemærkningen: Du skal føle med dit barn – ikke som det.) Det minimerer konfliktrisikoen.
Undersøge: At undersøge fantasien. Hvilke tanker gør klienten sig om mig, dig og relationer + fagpersonen skal ikke forsvare sig over for verbale angreb, men sætte ord på klientens frustrationer. Fagpersonen skal kunne lide klienten, men dette skal ikke forklares ved ord.
Tilbyde: Klienten skal tilbydes en alternativ virkelighedsopfattelse. Klienten skal kunne sige fra. Hvis fagpersonen har ret, vil det vise sig hen ad vejen. Vil du høre hvad jeg tror? må være tilgangen. Man fejer ikke klientens fantasier væk – virkeligheden vil vise hvem der har ret.
Opnå, undgå, kommumikere
I sidste ende handler al menneskelig adfærd om at opnå noget, undgå noget eller kommunikere noget. Konflikter bunder i mislykkede forsøg herpå. Fagpersoner skal aflæse dette så klienten ikke presses ud over hvad klienten kan rumme og ’skubbes’ ud i en voldelig adfærd.
Steen (12/10 2009)
*) Eleven, barnet, den unge blev næsten konsekvent omtalt som klienten hvilket understregede at foredraget omhandlede behandlingskrævende børn og unge. Den voksne blev benævnt med mere variende betegnelser som fagpersonen, pædagogen, behandleren m.m.
