Gebyrer forhøjes væsentligt fra 1. januar
D. 26/10 2009 bragte vi en nyhedsartikel om SP-ordningen: 'SP-ordningen slagtes'.
Det er nu bestemt at SP-ordningen lukker d. 1/5 2010. Muligheden for at få pengene udbetalt eller overført til en anden pensionsopsparing er forlænget til d. 30/4 2010. Hvis man intet foretager sig vil pengene blive overført til ens NemKonto når SP-ordningen lukkes.
ATP der administrerer ordningen, gør opmærksom på at gebyrerne for SP bliver forhøjet væsentligt fra d. 1. januar. Forbrugerrådets magasin 'Penge' anbefaler at man hæver pengene nu så man slipper for det forhøjede administrationsgebyr og får mere ud af sin opsparing.
Steen (21/12 2009)


