Viden om sygefravær
Nedenstående artikel bygger på oplysninger fra sygefraværsforskeren Merete Labriolas foredrag for de fynske kredse september 2009.Man kan ikke lave ens planer for alle
At vende tilbage til arbejdet kan være helbredende i sig selv. Fx har man i en undersøgelse kunnet observere at rygbehandlinger kun virkede på de personer der var i arbejde. Havde den syge først fået en pension, virkede behandlinger slet ikke. Man har en anden identitet som rygpatient end når man er i arbejde – det ændrer fokus. Men det gælder ikke alle, og det skal regeringer huske at have med i deres betragtninger når de laver regler for handleplaner. Syge med mentale helbredsproblemer fx depressioner får det ikke nødvendigvis bedre af at gå på arbejde.
Statistik kan snyde
I Danmark er vi ikke mere syge end i vores nabolande, men statistikken kan godt snyde, bl.a. pga. forskellige regler landene imellem som fx fleksjobordninger, hvor længe man kan få sygedagpenge, og om arbejdspladserne er forpligtet til at tage folk tilbage igen. Fleksjobordningen er faktisk en så bragende succes at den er truet af lukning. En stigning fra 2006 i antal uger der udbetales sygedagpenge, skyldes at det er blevet sværere at få førtidspension. Mange forskelle kan ligge i statistikken og ikke være reelle.
Sygefravær og alder
En kurve der illustrerede den relative risiko for langtidssygefravær (over 8 uger) viste en stigning fra de 19-årige der lå på faktor 1, til de 40-49-årige (faktor 1,7 – altså et sygefravær der er 1,7 gange sygefraværet for de 19-årige). Herefter faldt kurven og endte ved faktor 0,7 for de 62-årige og ældre endnu.
Sygefravær og uddannelse
Anderledes høje faktorer indfinder sig nå man ser på langtidssygefraværet i forhold til uddannelseslængde. Hvis personer med en lang videregående uddannelse sættes til faktor 1, vil de mellemlangt uddannede have faktor 2, de kortuddannede faktor 2,6, de faglærte 2,7 og de ufaglærte 3,7 med hensyn til langtidssygefravær. En af grundene til at personer med de lange videregående uddannelser ligger så lavt kan være at de i tilfælde af sygdom har vilkår der gør at de har bedre mulighed for at passe evt. sygdom ind i deres arbejdssituation.
Stigning
20 % står for 80 % af fraværet. Der har de sidste 5 år været en stigning i sygefraværet, primært pga. længere fravær. Fravær hænger sammen med alder, uddannelses og køn (kvinder har en overrisiko for sygefravær, går 8 gange hyppigere til lægen, men lever så til gengæld længere end mænd). 4-5 % af lønmodtagerne bliver langtidssyge i løbet af et år. Man kan diskutere om stigningen er et udtryk for større elendighed og/eller større rummelighed på arbejdsmarkedet..
Risikofaktorer og køn
En undersøgelse af psykosociale risikofaktorer viste en forskel mellemmænd og kvinder. For kvinder vejede rollekonflikter, belønning og ledelseskvalitet tungest. For mændenes vedkommende var det krav om at skjule følelser og følelsesmæssige krav.
Rygning
Rygning spillede også en stor rolle med hensyn til sygefravær. Ser man på gruppen af langtidssyge, vil der for kvindernes vedkommende være over dobbelt så mange storrygere som personer der aldrig har røget. For mændenes vedkommende er antallet af storrygere i gruppen 1,5 gange større end gruppen af aldrigrygere.
Statistikken overrasker umiddelbart på to områder. Den viser at der er flere i kategorien ’er holdt op med at ryge’ end i kategorien ’moderat ryger’. Skulle det være mere risikabelt at holde op med at ryge end at ryge moderat? En forklaring kan være at en stor del af gruppen af langtidssyge er storrygere der er holdt op med at ryge netop fordi de blev alvorligt syge af det.
Den anden tilsyneladende overraskelse er at (kun for mændenes vedkommende) gruppen af aldrigrygere er større end gruppen af moderat rygende. Det er sværere at forklare og kunne ligne et argument for at ryge. Måske kan en forklaring være at der i gruppen af langtidssyge aldrigrygere vil være mange der er svagelige pga. allergi og overfølsomhed som simpelthen er ikkerygere fordi de aldrig har kunnet tåle at ryge – men det er måske snarere en bortforklaring.
Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø betyder mere for sygefravær end livsstil. Men livsstil betyder derimod mere for levetid. I den forbindelse skal det nævnes at opfattettelsen af at det psykiske arbejdsmiljø er årsag til en tredjedel af sygefraværet er en misforståelse. Det er arbejdsmiljøet som helhed der er tale om.
Visse kombinationer af psykosociale og fysiske faktorer forstærker hinanden indbyrdes, og risikoen pga. fysiske arbejdsmiljøfaktorer er størst på arbejdspladser hvor medarbejderne er utilfredse med ledelsen. Desuden kan man konkludere at rygning er den eneste livsstilsfaktor der er associeret med sygefravær. (Her må ordet associeret være i betydningen forbundet med signifikant øget risiko.)
Er de offentligt ansatte mere syge end andre?
Ja, det er de. I kommunerne har de ansatte 12,5 sygedage om året mens tallene for staten og det private er henholdsvis 8,3 dage og 8,1 dage. Fælles for alle 3 sektorer er at kvinderne har 50 % flere sygedage end mænd. Her er det interessant at notere sig at 77 % af de offentligt ansatte er kvinder mens tallet for staten er 41 % og i det private 35 %.
De offentligt ansatte mænd er dog mere syge end mænd i det private. Det kan der også være en naturlig forklaring på, nemlig at over halvdelen af de kommunalt ansatte arbejder i omsorgssektoren hvor sygefraværet traditionelt er højt (hjemmehjælpere, pædagoger), og at det offentlige arbejdsmarked er mere rummeligt. Fx er der mange der revalideres til at være pædagoger. I øvrigt mener man at mennesker højst kan være indfølende og nærværende 5 timer i døgnet.
One size does not fit all
Tidlig indgriben er ikke nødvendigvis ensbetydende med tidlig tilbagevenden. Jo tidligere indgriben jo større risiko for resursespild idet langt de fleste vender tilbage helt af sig selv. Det betyder ikke at der ikke skal gøres noget, men der er behov for screening af potentielle risikosager. Der ses evidens for at en koordineret indsats hvor arbejdspladsen, sundheds- og beskæftigelsessystemerne spiller sammen, virker.
Det anbefaledes at sætte fokus på koordinering – hvem, hvad, hvordan, gøre sygefraværspolitik til en del af personalepolitikken, at gøre en vedvarende indsats, at være opmærksom på at indsatsen er realistisk – one size does not fit all.
Steen (24/11 2009)
