Intelligent design - en mangelvare
Darwinår
Den moderne evolutionsteori er i dag biologiens fundament, skriver Benny Lindblad Johansen i Biologforbundets blad Kaskelots oktobernummer i en leder med titlen ’Darwinåret går på hæld’. Darwinår fordi det er 200 år siden Darwin blev født, og 150 år siden at Arternes Oprindelse blev udgivet første gang. Men på trods af det ”.. er evolutionsteorien stadig under pres af kreationistisk agitation, ofte forklædt som en pseudovidenskabelig teori om intelligent design. Her har vi biologilærere en vigtig opgave i at ruste vores elever til at kunne skelne mellem naturvidenskab og tro,” skriver Benny Lindblad videre.
Blasfemi?
Hvis man med intelligent design mener en guddommelig indgriben i udviklingen for at forklare fremkomsten af det som forekommer svært forståeligt at kunne udvikles gennem naturlig selektion, kunne man egentlig beskyldes for at være blasfemisk, for der er utallige eksempler på uintelligent design i naturen – ikke mindst hvad mennesket angår.
Livsfarlige løsninger på simple problemer
”Naturen er vidunderlig, smuk, overraskende og fantastisk, men den er også fuld af fejl, mangler og decideret livsfarlige løsninger på ganske simple problemer. Den perfekte tilpasning findes ikke, og verden som den ser ud i dag, er præget af langt mere tilfældighed end de fleste bryder sig om at vide,” skriver Jan Gruwier Larsen i Natur og museums septembernummer. Publikationen har netop titlen: ’Uintelligent design’. (Natur og Museum udgivers af Naturhistorisk Museum, Århus.)
Mennesket – evolutionens endegyldige mål?
Da mennesket ofte ynder at betragte sig selv som skabningens ypperste produkt og evolutionens endegyldige mål, som Jan Gruwier udtrykker det, starter hæftet med at se nærmere på menneskets konstruktion. Et af de første ømme punkter – også tit i rent bogstavelig forstand – er menneskets ryg.
Det bedste havde været at placere rygsøjlen inde i midten af kroppen, så tyngdepunktet havde befundet sig inden for understøttelsesfladen. Denne mulighed foreligger ikke ved naturlig udvælgelse. Her må bruges hvad der er til rådighed her og nu, og det medførte nogle tvivlsomme ændringer i rygsøjlen da den fra at være vandret nu skulle til at være lodret. Blandt andet et uheldigt samspil mellem kileformede ryghvirvler og bløde skiver der skal tåle tryk og kræver et omfattende system af muskler – der kræver at blive vedligeholdt.
På grund af den lodrette rygsøjle måtte evolutionen gør bækkenet lavt og bredt for at bære bløddelene der med en vandret rygsøjle blot skulle hænge. Det fik flere uheldige følger: Fødselskanalen fik en uheldig udformning der giver dårlig plads til menneskebarnets store hoved og medfører at barnet skal bøjes næsten 90 grader under fødslen.
Det forsøges kompenseret ved at kvinden får en bredere hofte hvilket betyder at lårbensknoglen er nødt til at pege indefter for at ramme det lodrette underben. Denne konstruktion giver kvindelige sportsudøvere større risiko for at få skader i knæet. Kvindelige løbere svinger underbenet ud til siden for hvert skridt hvilket koster mere energi. Derfor er kvindelige eliteløbere ofte mere smalhoftede.
Den oprejste stilling giver en tendens til at blodet samles i benene og nederst i bughulen. Det høje tryk kan give åreknuder, hæmorider og ufrivillig vandladning.
Desuden kan man stille spørgsmålstegn ved de fornuftige i at urinlederen hos manden skal gå tværs gennem prostata, og at luftrøret skal krydse spiserøret i svælget. Og endelig: Hvorfor skal vi have en funktion der hindrer vand i at løbe ned i lungerne når vi ventilerer de gæller vi ikke har? Det er den funktion der træder i kraft når vi hikker.
Steen (27/10 2009)
