Er det mon det rigtige tidspunkt for endnu et eftersyn?
28 lovændringer
I to nyhedsartikler har hjemmesiden skrevet om den opmærksomhed statsministeren har viet folkeskolen – både i Folketingets åbningstale og i nytårstalen. Her spiller 360 graders eftersynet en vigtig rolle. Det får dagbladet Information (6/1 2010) til at konkludere: ”… når regeringen nu indleder det eftersyn der skal munde ud i endnu flere forslag til bl.a. at gøre danske elever bedre til at læse, kommer det reelt til at ske i blinde.” Information har talt op at VK-regeringen siden 2001 har gennemført 28 ændringer af Folkeskoleloven. (Den tidligere regering lavede 14 lovændringer.)
Den sidste store PISA-undersøgelse er fra 2006. Resultatet af den næste offentliggøres først til december i år. Og hvis regeringen bruger den som målestok er der reelt ingen der kender effekten af de seneste ændringer.
Mindst 3. gang
DLF har reageret positivt på at statsministeren vil inddrage Lærerforeningen og andre interesserede parter i drøftelser om fremtidens folkeskole, men udtaler dog til Information: ”Det er mindst tredje gang at regeringen laver et ’grundigt eftersyn’ af folkeskolen. Vi har ikke brug for endnu ét der bare har de samme konklusioner som sidst.” Han understreger dog at han ikke er modstander af et reelt eftersyn hvor konklusionerne ikke er givet på forhånd.
Information har også talt med flere andre vedrørende eftersynet. Nedenfor bringes udvalgte citater herfra:
Det tager tid at opnå resultater
DPU-forsker Jan Mejding fra Århus Universitet: ”… jeg synes at man skal passe på at man ikke starter hvert år med at lave nye regler og nye love, for det tager tid at opnå resultater.” Jan Mejding betoner også at skolerne skal have tid til at indrette sig på ændringer: ”Der er nok at tage fat på – og der er frem for alt brug for tid til efteruddannelse og tid til læreruddannelsen. Vi kan se at ca. en tredjedel af landets elever i 1. – 3. klasse får mindre end minimumsantallet af dansktimer. En stor del af de lærere vi har, er uddannet for mange år siden. Og vi må også konstatere at læreruddannelsen er presset på undervisningstimetallet.”
Maltraktering
Uddannelsesordfører for SF Pernille Vigsø Bagge: ”Man har maltrakteret folkeskolen, men har ikke formået at tage hånd om at der stadig er en femtedel af en ungdomsårgang der ikke tager en ungdomsuddannelse. Derfor bekymrer det mig at man begynder at tale om endnu et eftersyn i stedet for at gennemføre nogle af de ting som lærere og skoleledere har efterspurgt længe.”
Lavambitiøst
Uddannelsesordfører for Socialdemokraterne Christine Antorini: ”Det er ekstremt lavambitiøst at vi skal måles på hvordan vi løfter os i læsning og regning. Det er da ikke det der gør at vi får fremtidens dygtigste medborgere." I stedet for småjusteringer og kvalitetsrapporter og timetal burde regeringen i stedet hæve udsynet og lave et egentligt udviklingsprogram for folkeskolen, mener Christine Antorini.
Konkret mål
Undervisningsminister Bertel Haarder: ”… statsministeren siger jo netop ikke at der nødvendigvis skal ny lovgivning til. Han beder blot om et 360 graders eftersyn. Og så sætter han et konkret mål: At med alt det vi har gjort, så må konsekvensen også være en ambition om at ingen forlader 2. klasse uden at have lært at læse.”
Samarbejde, kreativitet, selvstændighed og alt det pjat
Lars-Henrik Schmidt, forskningschef Århus Universitet: ”Når man hører statsministerens nytårstale, er det som om læsepræstationer bliver direkte proportionelt med en god dansk økonomi. Men sådan ser verden altså ikke ud længere. Vores vej til viden går også igennem afkodning af mange andre symboler og sociale koder. At lære danske børn at læse er vigtigt. Problemet opstår når politikere og eksperter forestiller sig at læsning i sig selv åbner en port til lærdom, for det er langtfra den eneste port.”
”Læseevner og matematik kan vi måle. Derfor bliver det også noget af det vigtigste, men det er her måleriet tager overhånd. Det er jo utroligt gammeldags og uhyggeligt hvis du ser på hvor simple de læseprøver er, så er det jo latterligt at tro at det siger nogets som helst om hvad vores børn kan, og hvor rigt et land vi er. Det der gør os til et rigt land, er jo også båret af elementer som samarbejde, kreativitet, selvstændighed og alt det pjat som vi har talt så meget om i folkeskolen. Det er også gået op for flere asiatiske lande der er ved at gå væk fra den repeterende og følgagtige skole til fordel for noget der ligner det vi har forsøgt: at udvikle livsduelige mennesker - og ikke bare om at præstere.”
”Det er forfærdeligt for skolen og for folk der arbejder dér at den politiske holdning har taget over og oftest er meget stærkere end evidensbaseret viden. De mange ændringer af folkeskolen er udtryk for hvor politisk overbelastet folkeskolen er blevet de sidste ti år.”
Steen (7/1 2010)
