Resultaterne holdes tæt til kroppen
Tilbageholder de foreløbige resultater
Idrætsprojektet i Svendborg var emnet for et midtvejsmøde d. 17/2 hvor bl.a. professor Niels Wedderkopp gjorde status her halvandet år inde i den 3-årige forsøgsperiode hvor seks skoler i Svendborg arbejder med ekstra idrætstimer for de yngre klassetrin og sammenholdes med fire skoler hvor man fortsætter med det hidtidige timetal.
Status er nu nok så meget sagt. Foreløbige resultater var man ikke meget for at omtale, for disse ville i sig selv kunne påvirke undersøgelsens resultat – og dermed gøre idrætsprojektet videnskabeligt værdiløst.
Det eneste resultat der faktisk blev oplyst, handlede om børn med hypermobile led – de fik flere skader under forløbet. Her ville man se om man kunne gøre noget for at modvirke dette.
Faldgruber
Når mødet således var ’resultatløst’, var det mest interessante nok omtalen af de faldgruber videnskabsfolkene skulle søge at undgå at falde i. Fx ser man i projektet på børnenes vægt. Hvis der i løbet af perioden bliver færre meget overvægtige, skyldes det så at projektet er en succes? Ikke nødvendigvis. En del af de meget overvægtige kunne jo være rejst eller på anden måde have meldt sig ud af projektet. Et andet problem kunne være selve opdelingen i vægtklasser. Hvis BMI-metoden (Body Mass Index) bruges, kan der være omkring 1/3 af de overvægtige man ikke ’fanger’ (bl.a. de såkaldt tyndfede børn). Her har livvidde-metoden vist sig mere pålidelig. Denne opdagelse skyldes brug af DEXA scanning, en scanning der gør det muligt bl.a. at vurdere forholdet mellem muskelmasse og fedt.
Ser man på gennemsnittet af hvordan børnene evt. forbedrer sig på en række felter i løbet af projektet, kan dette også føre til forkerte konklusioner. Forestiller man sig fx at gennemsnittet er forblevet uændret, kan dette evt. dække over at de gode er blevet endnu bedre samtidig med at de dårlige er blevet endnu dårligere – eller omvendt.
Svendborg/Odense
En sammenligning af resultaterne i Svendborg vedrørende 3. klasses elever i starten af forløbet med et studie af elever fra samme alderstrin i Odense blev lige så meget et studie i fejlkilder som en oplysning om om børnene i Svendborg i forvejen skulle skille sig ud fra børn andre steder i landet. Det kunne måske være lidt interessant at vide hvis Svendborgprojektet senere skal eksporteres til andre kommuner. Sammenligningen viste at Svendborgbørnene var mindre end børnene i Odense, de havde et lavere BMI-tal og deres kondition var bedre. Til gengæld havde Svendborgbørnene et højere blodtryk.
Fejlkilder kunne være at Odensetallene er seks år ældre end Svendborgtallene. Det kan ikke afvises at der kan være ting i tiden der påvirker resultaterne forskelligt. Desuden er der en lille forskel på elevernes alder. Svendborgbørnene er testet i første del af skoleåret mens Odensebørnene er testet over et helt skoleår. Konditionstesten er i Odense foregået ved cykling og i Svendborg ved løb og derfor også lidt forskellige. Evt. kan der have været et forskelligt element af konkurrenceeffekt ved de to målinger. Desuden kan det være en fejlkilde i forbindelse med måling af blodtrykket at Svendborgbørnene er målt på skolen medens Odensebørnene er målt under mere rolige forhold i et laboratorium.
Fysisk aktivitet og indlæring
Et stort spørgsmål vedrørende projektet er om der vil kunne ses en positiv effekt af øget fysisk aktivitet og træning på indlæring. En svensk undersøgelses omfattende 1,3 mio. unge mænd viste en sådan positiv effekt. Men det der gælder for unge mænd, gælder ikke nødvendigvis for børn i 1.-6. klasse. Ifølge Wedderkopp havde man et projekt i støbeskeen der skulle undersøge om det samme gælder for Svendborgprojektets børn.
Målinger og test
I Svendborgprojektet er der foretaget en lang række målinger på børnene for at påvise en evt. effekt af de ekstra idrætstimer. Der testes for balance, koordinering, kraft i benene, håndstyrke, kasteevne, kondition og der tages blodprøver og laves scanninger, og aktivitetsniveauet måles i perioder med apparater eleverne skal have fastgjort på kroppen gennem længere tid.
Via sms rapporteres ugentligt om deltagelse i organiseret idræt og eventuelle forekommende skader. Her nøjes man ikke med at rapportere. Nogle af skaderne bliver vurderet lægeligt og om nødvendigt behandlet, og i de fleste tilfælde rådes eleverne til stadig at deltage i de fysiske aktiviteter som ikke har negativ indflydelse på deres skader. Forskerne er positivt overrasket over den høje svarprocent på sms’erne. 92 % på idrætsskolerne og 88 % på kontrolskolerne.
Oveni har idrætslærere og pædagoger på de seks idrætsskoler deltaget i kurser for at styrke idrætsundervisningen. Team Danmark har skudt penge i projektet med den bagtanke at få udviklet flere talenter. Man vil dog først om en del år kunne se om dette lykkes, og pengene er der rigeligt brug for. Et eksempel belyser dette ganske godt: Hver gang man måler alle elevernes blodtryk bruges et årsværk, og dette skal gøres tre gange i forløbet.
Mulige sidegevinster
Til sidst skal nævnes at et par sidegevinster ved projektet kan være at man evt. finder ud af hvilke behandlingsmetoder ved skaderne der er bedst: fysioterapeutiske eller kiropraktiske. Og om det er rigtigt hvis man siger at de der er gode til én ting, er gode til det hele.
Steen (19/2 2010)
