Advarsel fra Niels Munkholm
Undervisningen skal laves helt om
Vi hører fra mange sider ofte det synspunkt at undervisningen i folkeskolen skal laves helt om, så den både kan gøres mere effektiv og samtidig honorere de krav der vil blive stillet af arbejdsmarkedet i fremtiden – krav der af gode grunde ikke kendes i detaljer i dag. Nogle tanker går ud på at undervisningen skal organiseres i aldersblandede eller niveaudelte grupper, der skal være tale om individuel differentiering og individuelle elevplaner mm.
Snubletråde
Det kan måske også være udmærket hvis man samtidig kan tilgodese fællesskabet omkring det at tilhøre en bestemt klasse hvor man lærer at omgås klassekammerater med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger – det der er med til at skabe sammenhængskraft. Men der er nogle snubletråde man skal have identificeret eller manøvrere uden om hvis der skal være tale om et fremskridt.
Skaber adfærdsproblemer
Et par af disse muligheder for at udstikke en forkert retning gør hovedstyrelsesmedlem Niels Munkholm Rasmussen opmærksom på i en artikel han har sendt til kredskontoret. Han nævner at den norske forsker Anne Kostøl siger at et fællestræk ved skoler hvor de i første afsnit nævnte gældende tanker styrer organiseringen, er at der er mange adfærdsproblemer.
”Den måde at organisere undervisningen på skaber utryghed, der bliver mere uro, eleverne vandrer rundt og de har ringe grad af koncentration. Hun siger også at det som kendetegner skoler med få adfærdsproblemer er at de har meget traditionel klasseundervisning. Undervisningen kommer hurtigt i gang, er præget af ro og god struktur. Der er meget fælles undervisning hvor læreren forklarer begreber som alle kan forstå, læreren tydeliggør det vigtige i undervisningsstoffet, har blik på at rose eleverne og opbygger deres selvtillid. Hun observerede også at skoler der lægger vægt på traditionel undervisning med en tydelig klasseledelse, har mindst lige så individuel fokus som skoler med undervisningsformer der lægger vægt på mere individuelle undervisningsformer.”
For meget ansvar
Munkholm citerer også den svenske socialantropolog Åsa Bartholdsson for at sige at skolen selv skaber sine utilpassede elever ud fra følgende betragtning: ”Der lægges for meget vægt på omsorg for eleverne, og der fokuseres for meget på elevernes individuelle selvværd, ansvar for egen læring og det at lære at styre sig selv gennem selvevaluering.” Det kunne umiddelbart lyde paradoksalt at dette skulle udgøre et problem, men tingene kan kamme over, for som Bartholdsson fortsætter: ”Alt for meget ansvar overlades til eleverne. Det betyder at skolen udskiller flere og flere elever som ikke trives med løse rammer. De bliver utilpassede med sociale, adfærdsmæssige eller psykiske problemer.”
Munkholm uddyber med en dansk forsker der mener at elevplanerne er et led i ansvar-for-egen-læring-tænkningen. Hendes forskning viser, skriver han, at det der bliver evalueret, ikke er elevernes faglighed, men i høj grad elevernes evne til at evaluere sig selv, og her kommer mange fagligt svage elever virkelig til kort.
Hovedtyper
Med baggrund i disse udtalelser ønsker Munkholm at vi er opmærksomme på at der findes mindst to hovedtyper af elever: De der fungerer som fisk i vandet med individuelle projekter og stor frihed til selv at vælge og strukturere deres arbejde, og de der har behov for klare og entydige retningslinjer, faste strukturer og hyppige feedback fra lærerne. Trods normale evner trives de dårligt i strukturerede situationer hvor de selv skal finde ud af hvad de skal lave, selv skaffe sig materialer og selv sætte sig mål.
”Over for begge hovedtyper af elever vil det fremme god undervisning at lærerne får plads til at fremstå som tydelige, men også venlige, faglige og sociale autoriteter. Det er den professionelle lærer som kan skabe et udviklende læringsmiljø og et positivt undervisningsmiljø for alle de elever der kan have glæde af den fælles undervisning.”
Klassen er overtruffen
Vi er nået langt med hensyn til brug af varierende undervisning skriver han og nævner fx emnearbejder, projektarbejder og værkstedsarbejde sammen med brug af computere og inddragelse af praktiske og musiske aktiviteter. Det vil derfor være en stor fejltagelse at skubbe klassen og klasseundervisningen ud af skolen: ”Fagligt, socialt og som bærer af demokrati er klassen uovertruffen. Pædagogisk set er klassen det sted hvor eleven i tryghed kan udveksle erfaringer om hvad de har lært sig, og hvordan de har lært det. I det samarbejde kan såvel de fagligt stærke som de fagligt svage elever profitere. Denne mulighed for at eleverne lærer af hinanden, er en uvurderlig gevinst ved klassen.”
Steen (11/3 2010)
