Fremtidens skole til diskussion
Top ti, fem eller tre
Som nævnt i nyhedsartiklen ’Nytårstale’ i går har statsministeren formuleret ti mål hvoraf et handler om folkeskolen. Tallet ti er åbenbart vigtigt i forbindelse med målene. De skal være opfyldt om ti år. Her skal Danmark være blandt de ti rigeste lande i verden, det danske arbejdsudbud skal være blandt de ti højeste i verden, Danmark skal have mindst et universitet i top ti Europa, og middellevetiden skal være blandt de ti højeste i verden. Hvis vi fortsætter med at sortere målene efter tal, skal det nævnes at tallet tre figurerer i målene for hvor Danmark skal være i forhold til lande med flest vækstiværksættere (i verden) og mest energieffektivitet (også i hele verden). Tallet fem bruges når Danmark skal placere sig i forhold til økonomi og skoleelevernes færdigheder i læsning, matematik og naturfag (PISA) og engelsk (målt i forhold til ikke-engelsktalende lande).
De to sidste mål er der ikke sat tal på. Her skal vi blot være blandt de bedste - og kun i Europa. Det gælder for integreringen af ikke vestlige indvandrere og risikoen for at blive udsat for en forbrydelse.
Marienborg-møder
Punktet med folkeskolen bliver det første som regeringen går i gang med. Fra d. 27. – 29. januar holder statsministeren møder på Marienborg med DLF’s formand Anders Bondo Christensen og andre med interesse i folkeskolen. Jyllandsposten bemærker om dette (d. 2/1 2010): ”… det illustrerer at danskerne har fået en statsminister der arbejder på en anden måde end forgængeren Anders Fogh Rasmussen. Løkke gør en dyd ud af at lytte og udvikle sin politik i dialog med andre hvor Fogh i højere grad selv udtænkte og serverede sine politiske løsninger.”
360 graders eftersyn
Folkeskolen blev også nævnt i statsministerens åbningstale i Folketinget d. 6. oktober 2009:
”Vi skal satse målrettet på viden som en afgørende forudsætning for ny vækst – og dermed for velstand. Og vi skal starte dér hvor de første frø sås: i folkeskolen.
Folkeskolen skal være affyringsrampe til først ungdomsuddannelse og dernæst videre uddannelse. Det er jo også sådan folkeskolen opfatter sig selv. Men nu skal vi turde træde et par skridt tilbage og fordomsfrit se på om vi kan gøre det endnu bedre.
Danmark er et af de lande i verden der bruger flest penge pr. skoleelev. De store resurser skal selvfølgelig modsvares af en lige så stor indholdsmæssig ambition. Med de briller vil regeringen nu igangsætte et 360 graders eftersyn af folkeskolen.”
Fremtidens Skole
Møderne på Marienborg skal danne rammen om 360 graders eftersynet der igen skal føre til et oplæg om fremtidens skole til brug for diskussion i regeringens Vækstforum der holder møde d. 3. – 4. juni. Herefter vil regeringen komme med et udspil til fremtidens folkeskole.
”Fremtidens Skole" er også navnet på et udspil fra Danmarks Lærerforening. Dette er sendt til statsministeren sammen med en række andre oplæg som lærerforeningen har været involveret i siden 2004.
I brevet til ministeren foreslås tre målsætninger for den fælles indsats:
- Vi skal have store ambitioner når vi vurderer faglighed i skolen. Danmark skal uddanne kloge mennesker. Konkret faglig viden, analytiske evner, kreativitet, samarbejdsevne, selvstændighed, initiativ, kritisk stillingtagen er blandt elementerne der indgår i den faglighed som skolens og elevernes resultater skal vurderes på.
- Danmark skal have de dygtigste lærere til at undervise. Forskning dokumenterer at lærernes kompetencer er altafgørende for elevernes udbytte af undervisningen. Derforskal vi have fokus på lærernes grunduddannelse, efteruddannelse og livslang læring.
- 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Regeringens målsætning er et ambitiøst mål som vi fuldt ud kan tilslutte os. Danmarks Lærerforening samarbejder med de øvrige underviserorganisationer i Danske Underviserorganisationernes Samråd om et udspil der vil kunne bidrage til drøftelserne af hvordan målet kan indfris.
Enhedsskolen skrevet med flammeskrift
I slutningen af brevet fremhæves: ” Det er en fælles udfordring at skabe grundlaget for en folkeskole hvor eleverne lærer hvordan de skal lære hele livet. Vi ved at fællesskabet i enhedsskolen er den bedste ramme om undervisningen for alle børn. Som professor Niels Egelund der er leder af PISA-undersøgelserne i Danmark, påpeger, ”så går evidensen klart i retning af at enhedsskolen er bedst. Det står nærmest skrevet med flammeskrift i PISA-rapporten at enhedsskolen er god.”
Steen (5/1 2010)
